for mere end 3 år siden
Halløjsa allesammen :)
Nu har jeg så valgt at få mig en hvalp. Ihvertfald besluttet det. Så havde jeg lige nogle spørgsmål, som jeg håbede på, at I kunne svare på:
Hvad for en race skal jeg dog vælge? Hvilke gener er der med små hunde og hvilke er der med store? Jeg har altid haft en forkærlighed for Berner Sennen, men disse er jo ret store, og egentlig ved jeg ikke meget om racen. Jeg har også altid holdt af en sød lille skødehund, men der er jo utallige racer i denne størrelse.
Jeg er et ungt menneske som går i skole, så hunden kommer til at gå alene fra 7.30 – 14.00 hver dag. Jeg bor i et hus på knap 90 kvadratmeter og der er en fin stor have til – det er inde i byen.
Jeg har besluttet mig til at vente til sommerferien, da jeg så vil have hele ferien til at vænne mig til hvalpen og vænne hvalpen til mig, før jeg skal i skole igen – altså gøre den renlig og lære den at være alene i god tid.
Derudover har jeg også tænkt mig at starte til hvalpetræning med den – hvor kan jeg finde informationer om hvalpetræning i områder nær mig? Og, hvornår skal jeg starte med at træne med den ?
Ja, det var vist lige de spørgsmål jeg havde på hjertet. Racespørgsmålet er nok vigtigst, da jeg jo skal ud og finde et sted jeg kan få en hvalp fra.
Overvejede at blot kigge på nogle blandede racer når tiden var ved at være sommer, problemet er jo bare, at du aldrig ved, hvad der er i hunden. Og jeg ønsker ikke nogen form for schæfer i min hund :) Ihvertfald ikke tæt beslægtet.
Jeg ønsker en hund der er energisk og gerne vil ud og gå en lang tur. En hund som ikke er arrig, men en hund som har let ved at være venlig indstillet overfor folk og en hund som vil være en glad kammerat. Hvad race/racer falder jer ind når jeg siger dette?
Hilsen
Josefine :)
for mere end 3 år siden
Hej Josefine
Jeg kan kun anbefale dig en beagle (har selv to) Det passer lige præcis på 3 linier i dit indlæg.
Spørg gerne hvis du vil vide mere om den race!.
-Ina
for mere end 3 år siden
Hej Josefine
Jeg vil foreslå dig at gå ind og se på " se alle racer " her på gipote,
Der Kan du se hvad jeg har skrevet om Finske lapphunde, det er den race vi har og det er en hund der hverken er stor ell. lille.
Den er aldrig aggressiv men meget glad og kærlig.
Du kan også læse mere om den race på lapphund.dk
Du er velkommen til at skrive til mig hvis der er mere du vil vide.
Vh Judit
for mere end 3 år siden
cavalier king charles! Vi har haft vores tæve i 2 uger nu og hun er bare dejligt… meget mild og blid, legesyg, kvik og rigtig dejlig…
Vh >trine og Kahla
for mere end 3 år siden
Hvilke former for træning interesserer dig?
Er du til kort eller lang pels?
Umiddelbart tror jeg at du slipper lettest afsted med cavalier, retriever eller en hyrdehund, men det kommer an på hvad du vil af træning.
for mere end 3 år siden
Hvis du er interesseret i en mindre race – med en fantastisk personlighed, – så måske en Boston Terrier?
Kig gerne forbi vores hjemmeside
www.gammelbygaarden.dk
for mere end 3 år siden
Ina – Okay, jamen det lyder da dejligt :D Hvilke negative sider er der ved at vælge en beagle?
Judit – Jeg har kigget lidt på de finske lapphunde, og hvor er de dog kære. Jeg kan ikke se det som du har skrevet herinde – ihvertfald kan jeg ikke finde det. Hvor store bliver de ca?
Trine – Hvor store bliver de? Har aldrig set en i virkeligheden tror jeg faktisk..
Annemie – Hvad mener du med, hvilken form for træning? Jeg kan allerbedst lide langpelset, men retriever er ikke min smag. Min veninde har sådan en, og han er sød, men bare ikke min kop te desværre :). Hyrdehund? Hvor store bliver disse? Er de ikke voldsom aktive? Jeg er interesseret i en hund jeg kan bruge til noget, og ikke en doven hund som ikke er frisk på en tur på stranden et par gange om måneden.
Dorte – De ser vildt søde ud! Mit eneste problem er, at du skriver (på hjemmesiden) at de ikke kan være alene hjemme i alt for lang tid.. Er det bare sådan generelt, eller er det fordi jeres ikke er blevet trænet til det?
Pyh, en masse spørgsmål jeg har :D Men tak fordi I gider at hjælpe ;)
for mere end 3 år siden
Hej Josefine
Der er vildt søde :0)
En Boston terrier er en selskabshund og er rigtig glad for at være sammen med sine mennesker. Men selvfølgelig kan de være alene, – men fordi de er så selskabelige, – så synes jeg at det er synd hvis man er væk i rigtig mange timer hver dag.
Men de fleste af os har jo enten et job eller et studie at passe – og 6 timer om dagen synes jeg ikke er voldsomt lang tid at være alene hjemme.
for mere end 3 år siden
Cavalier kommer til at veje omkring 7-10 kilo. Valgte hende fordi racen er nemme at opdrage, nemme at komme rundt med på grund af størrelsen men samtidigt er det en rigtig hund. forsåtet sådan at man kan ruste, lege og klappe den i forhold til yorkier og sådan.. bare min mening…
hvis du ser sex and the city tror jeg det er sådan nogle charlotte har. smiler.. ellers kan du læse om den her på siden eller google den. :)
En rigtig dejlig hund!
for mere end 3 år siden
Hej Josefine
Du spørger til ulemperne ved beaglen, og dem er der selvfølgelig nogen af, men det er der ved alle hunde.
Beaglen er en støver. Dvs. at den støver vildtet op for jægeren. Man siger at når næsen “tændes” så er den svær at få/have kontakt til, fordi sporet er vigtigere end alt andet.
Dette er for mig den største ulempe, men når det er sagt så kan den trænes ligesom alle andre hunde.
Hvis man ikke kan leve med at beaglen har brug for at snuse og en gang imellem få nogle spor at gå efter, så skal man ikke vælge denne hunde race.
Begge mine beagler er trænet til at komme når jeg ønsker kontakten, hvilket de begge er rigtig gode til.
Man må også indstille sig på at den ikke kan lære at gå uden snor.
Beaglen er en såkaldt pack-hound og er derfor en samarbejdende hund, både mellem sine egne artfæller som mellem mennesker.
-Ina spørg hvis der er mere du vil vide.
for mere end 3 år siden
Jeg glemte lige i farten at sige at beagler ikke kan lide vand. dvs. de vil ikke svømme, bryder sig ikke om det (kan godt).
Desuden hvis du er førstegangs hundeejer, så vil jeg ikke anbefale dig en beagle, da træning m.v. kræver en del hunde kendskab.
-Ina
for mere end 3 år siden
Hej Josefine
Finske lapphunde bliver ca 50 cm. for hanner og 45 cm for hunner.
Du kan læse om dem på
www.lapphund.dk
og på
www.spidshundekluppen.dk der kan du klikke på aktiviteter og raceoversigt, der efter skal du bare klikke på finsk lapphund så får du en hel række kenneler hvor du kan finde oplysninger om racen du kan også ringe de er alle hjælpsomme og vil gerne fortælle om vores skønne hunde ellers spørg bare igen
Judit
for mere end 3 år siden
Et sidste råd jeg vil give dig er at du først og fremmest overvejer hvad du vil bruge hunden til. Her tænker jeg træning, aktivering, osv. Dette er det allervigtigste du skal spørge dig selv om. Læs om racerne uden at lytte så meget til det vi tossede hundeejere fortæller, for vi gør nogengange lidt for meget reklame for den hunderace vi er faldet for.
Tanker!
-Ina
for mere end 3 år siden
Jamen dog, sikke en masse dejlig og hurtig hjælp jeg får herinde, hvilket er rigtig skønt :)
Jeg har haft hund før, dette var en Grand Danois og selvom jeg var virkelig glad for denne, vil jeg ikke have sådan en igen.
Jeg trænger til en hund der er mere aktiv og som man kan lave alt muligt med. Indtil videre må jeg nok indrømme at jeg er mest vild med Finsk Lapphund eller Beagle – af de racer der er blevet foreslået herinde. Vil læse lidt om racerne og skal nok lige vende tilbage, hvis jeg finder flere spørgsmål.
Ina – Det lyder dog lidt spøjst det du skriver med, at de ikke kan lide vand. Er det bare for racen generelt? Har aldrig hørt om hunderacer der ikke kunne lide vand – kun særtilfælde af hunde der ikke brød sig om at svømme ;)
Judit – Tak for linkene, vil gå igang med at kigge rundt :D
for mere end 3 år siden
Hej igen
Ja, det er virkelig sandt at beagler ikke kan lide vand. Mine springer vandpytterne over og væmmes godt og grundigt hvis poterne bliver for våde. Min ældste beagle kan i sær ikke lide vand på bagpoterne, men så går han bare op på forbenene og trækker underkroppen op :) ser vildt sjovt ud.
Har lige set en video fra beagle klubben om hundesvømning. Her deltog 10 beagler i et forsøg på hundesvømning og man kunne tydeligt se at det kunne de ikke lide. Men det er et sjovt fænomen, når man tænker på at det jo er en jagthund!!.
-Ina
for mere end 3 år siden
Hej Josefine
Du skal selvfølgelig vælge en dejlig lille West Highland White terrier dagligt kaldet Westie. Det er en mindre hund som bare har et stort ego, den tror til tider den er en megastor hund.
Den kan du lave alt med og jeg mener alt, de er nemme at lære nye ting og de elsker at blive aktiveret – og så er de bare så skønne og dejlige :-)
Vh Isabella
for mere end 3 år siden
Hejsa…
Jeg har lige en tilføjelse til det med at Beagler ikke kan lide vand. Mine forældre havde en og når vi gik ture – fra hun var helt lille – hoppede hun direkte i vandpytterne og drønede frem og tilbage i dem. Det var virkelig sjovt at se:)
Ifht. selve racen vil jeg ikke anbefale en Beagle. Det kræver absolut at du går til seriøs hundetræning med den og at du gør meget ud af opdragelsen derhjemme også! Mine forældres hund blev ved med at stikke af, selvom den blev trænet, og endte med at blive kørt over og måtte aflives.
Men Beaglen er en meget hengiven og dejlig familiehund hvis man afsætter tiden til opdragelsen.
Selv har jeg lige fået en lille dansk/svensk gårdhund – den er til at opdrage og elsker sin familie samt at få udfordringer ifht. diverse aktiviteter. Læs om racen – den kan absolut anbefales:)
Held og lykke med det hele.
Vh Camilla.
for mere end 3 år siden
Hej Camilla
Ja fordomme er der jo mange af og du har ret det er et stort arbejde at opdrage en hund og her tænker jeg på alle hunde.
Beaglen er ganske vist en støver, men den kan opdrages. Og at gå til hundetræning hjælper ikke en dyt. Her hjælper det at ejeren har tålmodighed og kærligheden til at samarbejde med beaglen. Beaglen er en samarbejdende hund og ikke en hund som man bare træner. Her gælder noget for noget princippet.
Vores naboer til begge sider har dansk/svenske gårdhunde både to og tre af slagsen og mange gange har jeg måttet “redde” hundene fordi de stak af og rendte forvildede rundt i nabolaget, fordi ejerne ikke kunne holde dem inde på deres grund. Så et solidt hegn må man have uanset hvilken hunderace man anskaffer sig.
-Ina
for mere end 3 år siden
Hej Ina.
Det var sørme ikke for at angribe dig (eller dine hunde), og heller ikke fordi jeg er fordomsfuld overfor racen – jeg mener bare at der er flere sider af en hunderace. Selvfølgelig er du glad for dine Beagler og vil gerne anbefale andre dem, hvilket jeg da mener er helt ok. Jeg vil bare gerne have lov at sige min mening også. Og det med at træning ikke hjælper en dyt… hmm… har du nogensinde prøvet det…? Jeg er fuldt ud klar over at der er “fordele og ulemper” ved alle racer. Der er jo både solskin og regn i alle godt indhegnede haver:)
Vh Camilla.
for mere end 3 år siden
Hej igen
Du har totalt misforstået mit indlæg, sådan er det jo mange gange med det skrevne ord.
-Ina