Ja du skal i hvert fald gå udenom Pitbull Terrier, men rigtig mange racer betegnes som kamphunde.

Prøv også at læse om Tosa (jeg har set en beskrivelse af den her på siden). Den er bestemt en kamphund og ulovlig i Danmark!

Læs om den her http://www.gipote.dk/racehunde/Tosa

- Carsten

Blog: http://gehling.dk

Men hvad med de blandings hunde der er. Er der noget man skal være opmærksom på. Er der eksempelvis en fare ved en halv amstaff og halv dobbermann ?? Eller er de blandings hunde lige så harmløse som “alm” blandingshunde ?

Hej Mette,

Nu ved jeg ikke hvad du mener med en kamphund. Betegnelsen kamphund bliver brugt om de hunde der er avlet til at slås. Der findes også racer, som kan låse deres kæber, men som ikke decideret betegnes som kamphunde.

Hvis du ønsker en hund der ikke er bygget til at slås, så skal du holde dig fra de tætbyggede og firskårne racer. Slå op i et hundeleksikon og se hvilke racer der er avlet til forsvar og kamp.

Omkring blandingshunde ser vi ofte at egenskaber fra begge forældreracer træder igennem i den samme hund. F.eks. en schæfer/rottweiler der er ivrig som en schæfer og gøer som en rottweiler. Du skal kunne li de racer blandingshunden er en blanding af. Der er ingen garanti for at du ikke får det værste fra begge racer, så hvis du ikke vil ha kamphund, så skal du heller ikke købe en blanding af en kamphund og noget andet.

Hilsen
Charlotte Hansen
www.dogcity.dk

Hej Mette

Mange mennesker anser Amerikansk Staffordshire Terrier, Staffordshire Bull Terrier, Pit Bull Terrier, Bull Terrier osv. for at være kamphunde, fordi de er tætte og muskuløse, men det kommer helt an på hvordan man opdrager dem!
Hvis du giver dem masser af kærlighed, bliver de verdens dejligste familiehunde, og kunne aldrig finde på at gøre hverken dig eller dine børn ondt.
De kan dog stadig fungere som vagthunde da det ligger til deres natur, så hvis der f.eks er nogen der bryder ind i dit hus når du ikke er hjemme, så kan de godt virke lidt aggresive, men det kommer jo igen an på hvordan du opdrager hunden.
Jeg har selv haft en Staffordshire Bull Terrier, og den var god som dagen var lang. Den elskede at lege med alt og alle, og hvis den kunne komme til at sidde på skødet af mig i sofaen, og sove i min seng under min dyne, så var den lykkelig

Hej.Jeg vil bare lige sige at de hunde du nævner er kamphunde.De er sikkert kærlige hjemme, men andre hunde dem flår de.man har diskuteret om de skal ha mundkurv på ude.Deres natur kan du ikke lave om på.Prøv at opdrage en jagthund til at ligge i andeflokken, nu må vi bruge vores sunde fornuft.Pit-bull er forbudt alle disse andre er ikke så fjernt fra den.Så hvis man bare skal have den hjemme i familien altid er de sikkert gode nok.MEN DE KAN IKKE LIDE ANDRE HUNDE.og de kæmper til sidste skrig.

Til Jette Hansen

Som jeg siger har jeg selv haft en Staffordshire Bull Terrier, og den kunne ikke finde på at gøre nogen fortræd. Den var meget ivrig efter at lege med andre hunde når den var ude og gå tur, men den har aldrig gjort nogen fortræd.
Mine svigerforældre har også haft 3 Amstaffs og der var heller ingen problemer med dem overhovedet, så det kan altså godt lade sig gøre at opdrage en såkaldt kamphund, til verdens bedste familiehund!

Og iøvrigt synes jeg ikke det er en god idé at give hunde mundkurv på hvis de ikke er farlige. Så bliver folk bare endnu mere bange for dem.. Uden grund!
Problemet med disse hunderacer er oftest hundens ejer. Der er desværre mange unge fyre som anskaffer sig sådan en hund, og giver den en hård og barsk opdragelse, så hunden kan passe på dem, og ikke omvendt.
Jeg mener selv at man bør opdrage og behandle ens hund som var den ens eget barn. Den skal have kærlighed og tryghed!!

Charlotte, hvilke racer kan låse kæber og har du dok. for den påstand?

Camilla jeg er enig med dig langt hen af vejen,disse hunde trækker visse ejere,hvorfor gør de det ?Hunden ser barsk ud er, ikke langt fra disse menneskers ønske,de vælger jo ikke en golden retriver,fordi den ikke besidder dette gen.Hunde skal ha alt den kærlighed man kan gi den,mundkurv gør mig tryg når jeg er ude med min lille hund,jeg er hunderæd for at møde en af de kamphunde, og løber slet ingen risiko,det kunne jo være det var min hund der startede,og så tror jeg desværre jeg stod tilbage med en frygtelig oplevelse.Derfor kan jeg ikke forstå at hundene i det mindste ikke er i snor,men de tror de har styr på dem,men man oplever disse ejere blir overrasket hver gang.Så det er vigtigt at man sætter sig ind i alt om den hund man vælger, du kan ikke trodse dens natur.der er en mening med at der er forskellige typer.

Jeg vil give Camilla ret i at hundene bliver, som vi vil have dem til at være. Det er rigtigt at disse racer bliver betegnet som kamphunde, og ja jeg ville aldrig eje sådan en, ikke fordi jeg ikke ka li dem som det de er, men de siger mig ikke noget. Jeg er mere til Rottweileren, men den er også i dårligt søgelys, da mange anskaffer dem for at beskytte og de virker store og frygtindgydende på andre. Folk har meget store fordomme over rottweileren, selvom denne også kan blive en god familiehund. Men hvis man både giver hunden kærlighed og sætter sig ind i den enkelte hunds behov, ja så får man en ledsager, som vil gå igennem ild og vand for en.
Jeg kan godt se dit problem Jette, du er, som du skriver hunderad for disse hunde. Men hvad tror du ikke folk er, der har disse hunde. Tror du ikke også de er kede af, de ikke kan komme til at gå til hundetræning med deres hund, fordi den er betegnet som kamphund, tror du ikke også de er kede af at deres egen hund, ikke kan blive stimuleret med andre hunde, fordi de andre hundeejere er bange for der skal ske deres hund noget. Jeg har set disse problemer. Der hvor jeg startede til hundetrænning var alle racer tilladt også kamphunde. Men ejerne af disse hunde kunne sige, de måtte mange gange køre flere kilometer for at få trænet deres hunde, for de var ikke velkomne andre steder. Så er det svært at trænge igennem til folk når de har disse fordomme. Det eneste råd jeg kan give dig, er at prøve og gå ud og møde disse mennesker med deres hunde, MEN tag ikke din egen med. ( Jeg ved godt ikke alle ser ud til at være nogen man vil snakke med, men prøv at finde nogen der virker gode nok I dine øjne). Kom i samtale med dem og måske høre hvad de har at sige. Mit syn ændrede sig på disse hunde efter man lærte dem at kende til træningen.

Jeg er selv blevet bidt af en Rottweiler lige igennem brystvorten, men jeg kan stadig li racen. Det var ikke min skyld, men heller ikke hundens. Den ville selv kæles for, og jeg svarede med kælen, hvor lige fra en skyfri himmel vendte den 180 grader og vendte hovedet rundt og bed sig fast i mit bryst. Jeg kunne se i dens øjne den ligesom ikke var der, men et rasende monster, der ville, hvis jeg gjorde den mindste bevægelse, flå endnu mere i mit bryst, men jeg beholdte hovedet koldt og bad den slippe sit tag.
Sådan bliver en hund hvis den får desideret tæsk hverdag for at holde den nede. Det er dens kærlighed, den er ikke vandt til at få kærlighed. Jeg har kendt hunden i 2 år inden den valgte at bide mig. Prøv at forestille jer at få tæsk hverdag, for det er den måde man giver hunden kærlighed på og derved holde den nede, for det er en race som vil tage styringen. Dette er derved forkert og hvem skulle så aflives her hunden eller ejeren? Begge to, hvis det skal være rigtigt, for ejeren har selv behandlet hunden til det den er, og hunden skal aflives for man kan ikke stole på den igen.

Jeg har en Dansk Svensk Gårdhund og en blandingshund Rottweiler/Labrador.
Blandinshunden har meget rottweiler i sig og han “snakker” også når han er utilfreds, leger og når han beskytter en. Han er glad for mennesker, børn og andre hunde. Han vil ikke slås, han vælger at vende siden/ryggen til og blotte sine tænder. Men Labradorens arbejdsiver dukker frem når han skal træne/arbejde.
Hvorimod den anden hund har en anden form for temperament. Han kan ikke li store hunde kommer for tæt på ham både med og uden snor, han kan heller ikke li når der er for mange hunde på en gang, han vælger at nappe de andre hunde i mundvigerne og hurtig stikke af. Dette gør han, for han er meget nervøs og bange. Men hunde han kender gør han ikke noget ved. Han blev nemlig angrebet som lille hund, og det sidder stadig i ham. Den store er blevet angrebet af tre forskellige kamphunderacer, og hver eneste gang er det ham der er gået med et hul øret eller bidesår på halsen. Så han er ikke glad for den type hunde mere, han vælger at knurre af dem, hvis de kommer for tæt på. Men jeg er ikke bange for racen, men er mere på vagt. Jeg synes det er synd at gøre det obligatorisk at give disse hunde mundkurv på, det må være op til den enkelte ejers vurdering om hunden er til fare for andre.

Til Grete.Jeg får aldrig forståelse for hvorfor man skal have sådanne hunde,skal man have en hund for at passe på sig kan en schæfer,labador eller anden stor hund gøre en tryg for pokker.Selv er jeg kun til små kæle potter, de er nemme at ha med alle vegne,og jeg skal ikke ha nogen til at passe på mig.rottweileren har jeg også afstand til,hvis jeg ser en løs går jeg gerne flere kilometer uden om,jeg er ikke en der (kommer an på en prøve )Der er vel en grund til stadigvæk at familien Danmark ikke vælger disse hunde.(så du LORRY her til aften om disse hunde,nu kommer der nok en lov).Man kan da også se i DEN BL

vil gerne give mit besyv med, som nogle holder af nemme rare hunde, elsker jeg psysisk stærke hunde, da jeg selv har en stærk psyke og kan virke for dominerende på en hund med en svag spyke, ikke at jeg er hård tværtimod, men det er min attityde og holdning som gør det.
og med hensyn til de nævnte hunde rotten og amstaffen har jeg begge racer, og kan ved egen erfaring sige at præningen betyder alt, mine 2 amstaff som har haft fra hvalp kan med alt og alle, men min amstaff som jeg fik som voksen har jeg måttet arbejde meget med for hun kan accpeterer mine andre hunde bor i huset, hun er dog nødt til at have eneværelse, da hun bare ikke kan være i samme rum som en anden hund.
min ene rotte har jeg haft fra hvalp hun kan ligeledes med alt og alle, men de 2 andre fik jeg som voksne og har arbejdet meget med dem, og gør det stadig, de har sværer ved at omgåes andre hunde, men er meget menneskeglade.
så er overbevist om at prægning og opvækst er meget vigtigt for disse psysisk stærke hunde som bestemt ikke er for alle og enhver at eje.

Jeg vil til slut her sige at vi mennesker har meget forskellige holdninger til dette emne,det er heller ikke alle mennesker jeg kunne tænke mig at dele bolig med.Derfor kan alle hunde ikke elske hinanden lige meget hvor meget du prøver så lykkes det ikke,den hund du har for sig selv kommer måske aldrig til at være sammen med de andre.Derfor skal man helst få to søskende hunde fra starten.Alt det andet er synd, at det korte hundeliv skal være forsøg.Mennesket tror de har magt og kan så meget med hunden, men det er et tilfælde hvis det går godt.Til sidst vil jeg sige at Amstaff håber jeg snart blir forbudt,både for hundes og ejernes skyld,kig DEN BL

Jette: “Derfor skal man helst få to søskende hunde fra starten.”
Det er hellere ikke nogen garanti for at hundene kan lide hinanden – uanset race! Kuldsøskende er nogen gange de værste konkurrenter.

Hej Carsten.

Det er helt korrekt af man skal undgår Pittbull i en blandingshund.

2 : Racen er FORBUDT, så det var nok det du skulle have skrevet.

Dansk Kennel Klub er masser af materiale om de enkelt racer, hvor man kan læse om egenskab og drift.

Hej Mette Bang.

Der er 100000000 racer du kan vælge imellem hvis du ønsker en blandingshund, det bedste og blødeste kombination er :

Newf/Lab.

Du er altid velkommen til at kontakte F

Anne Kristine ja selvfølgelig kan to søskende også værre fjender.Jeg synes at man kun skal ha to hunde hvis man kan styre det, de fleste kan styre en og hunden elsker sin ejer som leder,det gør mig gal når folk får en flok hunde og tror det er en flok legekammerater,jeg selv har kun en hund og det er dejligt for mig,den er klar over hvem der bestemmer og den nyder livet som alenehund.Jeg passer vennernes hunde i ferier, og det er fint nok, og min er glad når den har det hele for sig selv igen.Jeg har prøvet at ha to hunde det synes jeg ikke om, så da den døde var det en her.Så er der de mennesker som tror det hjælper at få to når de er meget alene, nej så er der to som keder sig.

Hej,

Jeg er ny her på siden og faldt lige over dette forum..Kan ikke lade være med at kommentere jeres diskussion omkring kamphunde/muskelhunde.

Jeg bliver lidt harm når jeg læser at det hele bunder i hvordan man opdrager sin hund…Jeg vil gerne tilføje at jeg har selv en Staffordshire Bullterrier, og jeg har gjort ALT hvad der stod i min magt, for ikke at få noget der var agressivt, men ligemeget har hjulpet..min tæve kan ikke med andre hunde og det kan der ikke ændres på. Det ligger så dybt i hunden og generne, og det er ikke noget der bare forsvinder.
Man kan lige så godt kalde “en spade for en spade” for der kan ikke ændres på det! Man sætter ikke en hønsehund til at vogte ænder! Eller forventer en Schæfer ikke gør, når det banker på døren…

En SBT er jordens bedste hund til en familie, den ville aldrig gøre den fortræd. Hvis man ønsker sådan en hund, så skal man gide det, og være forberedt på at man måske ikke kommer til at være social med andre hunde. Da jeg købte min for godt 6 år siden, der havde jeg ikke helt sat mig ind i racen…men det fandt jeg ud af da hun var omkring 9 mdr. og blev overfaldet af en Beagle, så var det slut med at lufte hende med andre.
Det er trist og træls at gå med hende, for det foregår altid steder hvor man skal sikre sig at ingen andre kommer (det er svært) men sådan er det desværre…Havde jeg været lidt klogere da jeg købte hende så havde jeg nok ikke været ejer af en SBT i dag!
Samtidig så skal opdrættere også gøre hvalpekøbere opmærksom på hvad de køber og ikke ligge skjul på hvad hunden indeholder. Det er et sørgeligt syn, når man besøger Internaterne og ser at størstedelen af de hunde som står derude, det er rent faktisk kamphunde/muskelhunde :-( Og det er fordi at mange ikke magter dem!

Så fik jeg lige lidt luft, og til Mette jeg håber at du finder din hund…synes det ville være en god ide at finde ud af hvad dine behov er, og så gå efter det..gå aldrig efter hundens udseende..det er det indre der tæller.

Ha´en rigtig god dag.

Hilsen Wolfmania

Jeg vil lige sige at det bedste du kan få hvis du gerne vil have en stor og dejlig hund som ikke er brugt til kamp nogensinde er en bullmastiff- elller en engelsk mastiff Bullmastiff’en er ikke til at få fingre i herhjemme- og de er DYRE, men der er af og til mastiff’er til salg! (Bull)mastiff’en er den perfekte familiehund som jeg selv går og drømmer om at få en dag- med stamtavle! Jeg har en bullmastiff tæve som der ikke er stamtavle på! Verdens bedste hund, ganske enkelt! Elsker børn, er legesyg uden at kravle rundt på væggene, ikke en hund der kræver 3 timers motion hver dag! En hund som trives fint med at ligge og dase i solen hele dagen! Min bullmastiff gør aldrig- kun når hun leger eller får kommando’en “gi hals” Længere nede af vejen bor der en flatcoated retriever som gør hele dagen og hele aftenen! Mine hunde siger aldrig en lyd- heller ikke når der kommer besøg! Jeg har desuden 2 blandinger af am.bulldog/mastiff- en han og en tæve! De har begge mastiff’ens rolige gemyt! Dem har jeg haft fra hvalp, og jeg har ALDRIG haft problemer med dem! Min hanhund er ikke glad for andre store hanhunde, men mindre hanhunde enes han fint med! Men det er da vist ikke unormalt at hanhunde ikke kan lide rivaler! De to blandinger jeg har er store og godmodige hunde, som aldrig har været svære at styre! En (bull)mastiff kræver en kærlig men konsekvent opdragelse, og det er vi jo alle i stand til at give! Så jeg vil klart anbefale dig en (bull)mastiff eller en blanding……Det eneste problem der er med at eje en hund der ser grum ud- uden overhovedet at være det er, at de alle bliver skåret over en kam! I mine øjne er en kamphund en pitbull, en tosa og enhver anden hund der trænes til kamp! Der er visse racer som har været brugt til kamp førhen, men det er avlet ud af dem idag- f.eks den engelske bulldog som førhen var en glubsk og hidsig lille satan! Dette ved jeg eftersom jeg har bullmastiff og har kendskab til racen! Bullmastiffen er frembragt af den tidlige engelske bulldog og den engelske mastiff af engelske godsejere! De skulle bruge en hund som kunne fange og holde krybskytter nede- uden at skade dem! Først brugte man den engelske bulldog, men den slog kryvskytterne ihjel! Så brugte man den store tunge mastiff, men den var alt for langsom! Så blandede man de to racer, og fik en hund som var hurtig og som var stor og tung nok til at holde krybskytterne nede- uden at bide! Det var bullmastiff’en! Så find dig en (bull)mastiff eller en blanding med disse racer i! Det skal lige siges, at det her indlæg KUN omhandler mastiff og bullmastiff-……….Der er masser af andre mastiff’er som også hører under denne kategori…

Og mine hunde bor alle 3 sammen inde i huset med os! De er ikke adskilt på nogen måder- medmindre tæverne er i løbetid…..

Til Mette Martin.Hvor er det dejligt at se at der trods alt er nogle fornuftige mennesker.Alt hvad du skriver er bare så rigtigt.Alle de mennesker der tror de kan forme hunden som de vil ha,hvor naiv er man?Hvorfor har en jæger ikke en pekingeser med på jagt? hvorfor bruger politiet ikke en pudelhund? ja der er nok den grund at hundene er så forskellige,og det kan vi ikke styre alt sammen.Hvorfor tror man at der er så mange af disse kamphunde som skifter hjem så mange gange?Nej nu må fornuften snart sive ind ,også for hundenes skyld,man kan blive helt skør af at læse alle disse holdinger, skal det virkelig gå galt for disse ejere før man tror det?

Hej Jette,

Jeg har selv hvalpe pt og bruger meget tid på at forklare hvad det er folk køber, og prisen er sat høj og det er kun med det formål at folk skal tænke sig om før de anskaffer sig en hund. Kan ikke lide det syn man møder på dba.dk og ser hvor mange hvalpe der er til salg for ingen penge!

Jeg løber også ind i verbale øretæver, men dem tager jeg gerne – for at være sikker på at mine hunde kommer ud til gode og blivende hjem..Det er i forvejen svært at sælge dem, når man har nusset om dem i 8 uger…

Håber også at andre som sælger vil dele ud af sin erfaring og viden, og ikke ligger skjul på noget.