Hej gipote :)

Mig, min mor og papfar har købt en kolonihave ca. 5 km fra hvor vi bor.

Jeg har altid ønsket mig en hund og nu har jeg set en mulighed for at den måske kan gå i opfyldelse!

Her er de ting hunden skulle “leve med”
- Mig og min mor bor i en 74kvm lejelighed på 2 sal og har en hun kat på 4 år.
-Min mor har ikke et arbejde pt. og når hun får et vil det blive på deltid. Så hun ville kunne være meget sammen med hunden
- Jeg går i 2G og er væk i ca. 7-8 timer om dagen (men der ville min mor være hjemme)
- I ca. et halvt år vil hunden kunne (mest) bo i kolonihaven
- Min papfar har et kæmpe hus med en stor have ( i alt ca. 150kvm) som den også ville kunne være i en gang i mellem.

Her er mine “krav” til hunden:

- Intelligent!
- Børnevenlig, tålmodig osv.
- Den skal kunne være sammen med min kat
- Skulle meget gerne kunne klare at være alene i nogle timer ( da jeg vil få hunden med når jeg flytter hjemmefra (om ca. 2 år)
- Skal være “hygsom”. Altså godt kunne lide at ligge og slappe af og nusse.

Her er nogle racer jeg selv har tænkt på:
- Cavalier king charles spaniel, cocker spaniel, engelsk springer spaniel, dansk/svensk gårdhund, collie, golden retriever, flatcoated retriever.

Jeg kan bedst lide de store hunde, men da jeg selv skal være alene med den om nogle år skal den ikke have brug for flere timers gåture. Jeg ville nok kunne give den gåtur på ca. 1,5 om dagen (jeg løber næsten hver dag i 20-30 min. og der vil den kunne komme med ud og løbe) men den skal kunne klare at være alene i nogle timer, jeg vil kunne få min mor til at komme og “besøge” den i et par timer nogle gange om ugen. Og jeg vil måske få en kæreste som også en gang i fremtiden vil kunne hjælpe til.

Hvad siger i til at jeg vil anskaffe mig en hund og hvilken race synes i passer? og er det synd for den, med at bo i lejelighed og kolinihave?

På forhånd tusind tak for hjælpen! Nina

Hej Nina.
Det er ikke pga de fysiske forhold, men mere dér hvor du er i livet lige nu, der gør, at det efter min mening er et dårligt tidspunkt at få hund på. Det lyder til, at det primært skal være din hund, og at den skal følge dig, når du flytter hjemmefra. Men ved du overhovedet, hvordan dit liv ser ud, når du er færdig med gymnasiet om et par år?. Da jeg selv lige var blevet student, havde jeg jobs her og der, og fandt så lige pludselig på at tage et år til udlandet – og sådan gik det for mange af mine klassekammarater dengang… Og så er det ikke smart at være bundet af have hund.

Hej Susanne

Jeg tror du har ret i mange af de ting du siger. For det ville helt ikke være sikkert at det er mig som skal have hunden med når jeg flytter, det kan være at min mor og papfar ville tage den med i deres hus.

Jeg ville kunne snakke med min mor om hun ville “i orden” at det kunne være at det skulle være hende og min papfar der “overtog” den når jeg flyttede. Så hvis jeg ikke ville kunne tage den med, kunne de tage den med, og så vil vi lade det være en fælleshund.

Vi skulle selvfølgelig snakke det godt igennem osv.
Kunne det måske være en ide?
Jeg ved at min papfar ikke ville have noget imod det, han har haft mange sankt bernhard hunde og bordercollie gennem årene.

Jeg ved at det måske ikke smart at få en hund lige nu, pga min udd. Det lyder måske dumt men, jeg vil sååå gerne have en hund snart. Jeg vil bare ikke have at det er synd for den, pga de forhold jeg kan give den.

mvh nina

Hej Nina
Jeg har selv opdrættet 3 kuld Berner sennen hvalpe og jeg må tilstå at hvis du kom til mig og ville købe en hvalp ville jeg ikke sælge een til dig. Jeg synes dit liv lige nu er noget"rod" og hunden har brug for faste rammer, uanset race, og det at det skal være din hund er det der gør mig mistænksom over projektet. Jeg kan sagtens forstå at du brændende ønsker dig en hund. Det giver så meget at have en hund men det er også et ansvar man påtager sig i 10-15 år fremover. Jeg kan egentlig ikke forstå at det ikke er din mor og parfar der skal have hunden og så du deltager i pasningen og træning af hunden.
Det med at de skal overtage den hvis/når du skal videre i dit liv er en dårlig løsning. Jeg synes det minder om en “skilsmissehund” på forhånd.
Det at anskaffe sig en hund en “næsten” det samme som at få et barn. Der er bare mulighed for at komme ud af ansvaret ved at overdrage/aflive hunden.
Jeg ved godt det er et hårdt svar jeg giver men jeg ser alt for mange hunde der bliver kaseret fordi folk har “glemt” hvad deres gode hensigter var da de anskaffede sig hunden.
De fysiske forhold er da iorden og det vil ikke være synd for hunden. Men det vil usikkerheden for fremtiden være.
Venlig hilsen Susanne

det er ikke en god ide med hvalp lige her og nu i dit liv….hvad med en “genbrugshund” dem er der mange af på grund af skilsmisser flytninger og avls /kennel hunde….det sidste skal man være ktitisk med…..men prøv at besøge en hundeudstilling få aftale med opdrættere og kenneler….. hvis du kan vente et par år så har du læst-studeret mulighed for racer….der er jævnligt børn og unge der følger giv pote intens….og så vælger hunden ud fra rådene (og eget ønske)det er aldrig godt med “hovsa” løsninger. mange eftertænksomme hilsner Ane

Hej Nina
Med det, du har at tilbyde en hund, vil det være meget bedre – både for dig og hunden, hvis du kunne finde én i nærheden, som har en hund, der trænger til at gå ture, eventuelt træning og lidt pasning en gang i mellem.

Hej Nina,

Jeg er ligesom de fleste hundeinteresserede af den mening, at man skal tænke sig godt om, når man anskaffer hund. Det er en forpligtelse, der varer 10-15 år. Man kan ikke være bekendt at kassere hunden. Det er et stort ansvar, som virkelig bør overvejes grundigt.

I svarene her går det igen, at du ikke bør anskaffe hund, fordi du ikke ved, hvordan dit liv ser ud om få år. Men hvem ved det?

En af mine bekendte, i gode forhold med villa, have og skov, anskaffede hund, og et år efter blev hun skilt fra sin mand, flyttede i lejlighed og fik fuldtids job.
En anden anskaffede hund og gik et par år efter konkurs med sin virksomhed, og deres liv slog en kolbøtte.
Ingen kan forudsige, hvad der sker for os i fremtiden?

Jeg synes, at det faktum, at du stiller spørgsmålet her på Gipote understreger en seriøsitet, som jeg finder meget afgørende.

Efter min mening er der intet i vejen med de fysiske rammer, du omtaler. Hvis alle de personer, du nævner, er taget i ed og står ved, hvad de har sagt. Hvis du har en helt sikker aftale om, at hunden bor hos din mor, hvis din situation under uddannelse ikke giver mulighed for, at den flytter med dig. Jamen, så kan jeg altså ikke se noget problem.

vh. Per

Nej, ingen af os ved hvad imorgen bringer, klart! MEN en ung studerende må immervæk have mindre klarhed over sin fremtid de næste x-antal år, end personer der er længere “fremme” i livet – under normale omstændigheder, i hvert fald. Jo, vi kan alle blive skilt, miste jobs, blive syge etc, men man bør da forsøge at vurdere hvor stor chancen er for at kunne give hunden et godt og stabilt liv og udfra det, vælge det rette tidspunkt at anskaffe sig den – og jeg har svært ved at se, at det rette tidspunkt kan være, når du går i 2G…

Hej alle.

Tak for svarene!
Jeg synes i har ret i mange ting. Jeg har gået i 2G i start en uge og har allerede en rimlig god fornemmelse på hvor hård det vil blive, så jeg vil vente med en hunde til jeg er færdig.

Efter gymnasiet vil jeg tage et sabbatår, og der kunne jeg koncentrere mig MEGET om hunde i det år når den er en lille hvalp (selvfølgelig også i resten af dens liv, men i ved nok godt hvad jeg mener ;)
Det kan jo være at jeg til den tid har fundet en god lejelighed (hvor man må have hund) og en kæreste som også vil have hund, så vil det nok være bedre/ trygge forhold for hunden.
Vi kunne jo gå fra hinanden og hvem skal så have hunden?? Sådan kan man jo blive og gætte på hvad der sker i fremtiden, men så må man/jeg jo finde en løsning på hvad problemet nu måtte være…

Så det kan være at jeg vender tilbage og skrive om 2 år ;)

Mvh. Nina