Og er der en nogenlunde standard pris for hver sin race. Hvis ja, hvilke racer til hvilken pris?
Kom med alle jeres meninger og oplevelser:)
Tak,
Maja
Og er der en nogenlunde standard pris for hver sin race. Hvis ja, hvilke racer til hvilken pris?
Kom med alle jeres meninger og oplevelser:)
Tak,
Maja
Hvis man vælger en beagle – så vælg en opdrætter indenfor beagleklubben – så man er sikker på man får en race ren beagle. De danske beagleopdrættere er blandt verdens bedste til denne hund.
Min race (beagle) holder prisen når man køber hund indenfor beagleklubben. De danske beagleopdrættere holder en nogenlunde ens pris. En race ren beagle koster 7.500 pt. Prisen har stort set været uændret de sidste 2-3 år.
Men de dyreste racer er der også mest ventetid på og man kan være nødt til at hente dem i udlandet, hvis der ikke er nogen opdrætter herhjemme. Så af den grund ville jeg nok ikke have brug for at gå over de 10.000 kr. Når jeg mangler en hvalp, så har jeg ikke tålmodighed til at vente i årevis..
—-10.000 er vel nogenlunde hvad jeg bruger det første år på min hund. Til kost, træning, plejeprodukter, transport, dyrlæge, kontingenter og forsikringer.
Jeg VED hvor stort et arbejde det er bare at få et kuld hvalpe og passe dem i 8 uger.
Hvis man er opdrætter stilles der endnu flere krav til arbejdsindsats og til et kæmpe forarbejde, med udstillinger og helbredscheks. Måske gennem flere generationer.
Og alt kan være spildt, hvis resultatet af en parring viser tegn på arvelig sygdom.
Så har køberne krav på at få deres penge tilbage. Det er et kæmpe økonomisk tab for opdrætter, der jo har brugt pengene på forældredyr og hvalpene. —-Og det er et endnu større nederlag, fordi opdrætter havde håbet på en god parring med lovende hvalpe.
For det meste er det en dyb kærlighed til en bestemt race, der har sat opdrætter i gang.Når så noget går galt, er det en stor sorg. Uanset om det er dødfødte hvalpe eller om det er hvalpe, der først senere viser tegn på sygdom.
Opdræt af hunde er aldrig en fuldtidsbeskæftigelse. Der er simpelthen ikke penge nok i det, til at nogen kan leve af det.
Og det er da en masse glæder, ja. Men der følger lige så mange hjertesorger med.
Mange racer er ret uproblematiske som goldens og labradorer. Og måske osse din race. Og de koster jo osse sjældent mere end de der 7-8000.
Man kunne jo se sådan her på det eller rettere håbe på – at de som vil betale et vist antal kroner for en racehund også mener det seriøst – altså ønsker at gå op i hunden med alt hvad det indebærer – for hunden kommer jo til at koste mange, mange penge i løbet af dens levetid.
Derfor mener jeg også at blandinger også skal koste en vis sum – så man sikrer sig at det er de seriøse – forhåbetlig – som køber sådan en hund.
Er enig med Ina, det er ikke en pengemaskine bare fordi at racen koster mange penge, er jo ikke alle folk der laver hvalpe bare for at tjene penge, de gør det fordi de elsker hunde og fordi at de gerne vil dele den glæde de har i deres egen hunde.
Hvis opdrætter er en ildsjæl, der brænder for sit opdræt, så gør hun nærmest sit opdræt til forskning. Hun forsker i, hvordan hunden skal være, selvfølgelig, men hun forsker også i den genetiske side og i hvordan forældredyrene skal være for at få et kuld, der er bedre end de fleste… ingen er jo perfekte.
Hvis det er jagtracer, der er tale om, så flintrer hun også af sted til træning og prøver, så hun kan se, om hunden stadig har de oprindelige evner samtidig med at de har udviklet sig med hensyn til sundhed og udseende.
udstillingerne fylder også en del, da de jo ikke foregår i baghaven, men tit i den anden ende af landet, eller i udlandet. En seriøs opdrætter har et stort rejsebudget.
Og selvfølgelig al det helbredsmæssige: Hvis man har satset en masse tid, energi og penge på en usædvanlig dejlig tæve som man har store forhåbninger til, så satser man ikke på tilfældigheder, men får alt kontrolleret hos dyrlæge. Og selve fodringen af både tæven og hvalpene er også resultatet af opdrætters mangeårige erfaringer. INTET spares der på. Og intet overlades til tilfældighederne.
En seriøs opdrætter er med til at udvikle racen.
Så er der det andet sted. Med en eller to hunde. Som bare får et kuld en gang i mellem for hyggens skyld. Om hvalpene er en gevinst for racen er mindre betydningsfuldt. Bare de er ok. Og det ER de for det meste. For DEN opdrætter bygger sin avl på mere målrettede opdrætteres erfaringer. —Hvalpene er ikke nødvendigvis så fantastiske, så man kan bruge dem i seriøs avl, men seriøse avlere er heller ikke interesserede i hvalpe fra den lille opdrætter.
Selvfølgelig er udgifterne mindre hvis man bare laver et kuld eller to på sin familiehund. Også selv om man får hvalpene stambogsført.
Så når man står og skal købe en hvalp, så kan man da sagtens købe en hvalp af et lille opdræt hvis det er billigere,
Men personligt har jeg egentlig ikke oplevet, at der var særlig stor forskel på priserne for DKK stambogsførte hvalpe af samme race. De 5 gange jeg har kigget efter og købt sådan en, har der højst været 1000 kr til forskel på prisen fra den førende kennel i racen, til det lille familieopdræt med en enkelt tæve der fik hvalpe et par gange.
Hvis én opdrætter vil have dobbelt så meget for en hvalp som andre tager, så KAN det skyldes at man har misforstået noget de andre steder. F.eks. at stambogen ikke er fra samme klub,eller at hvalpene har kvaliteter eller fejl, der gør at de har en usædvanlig pris.
ELLER opdrætter er bare ikke interesseret i at sælge til den pågældende køber. Så kan det være nemmere at sætte prisen urealistisk højt end at sige den egentlige årsag, at man bare ikke er på bølgelængde. Opdrætter behøver ikke at sælge til hvemsomhelst.
Min oplevelse har vaeret at jo mere viden jeg har faaet opkring at avle gode racerene hvalpe (med stambog selfolgelig)og det arbejde der kan vaere forbundet med det, saa er jeg nu af den mening at 10.000 kr kan vaere rimeligt for en hund, men kun hvis der folger en del med i denne pris dvs. testning af foraeldrene for div. sygdomme, gode udstillings resultater, en rimelig helbredsgaranti for hvalpene…
Hvis avleren ikke har gjort et godt forarbejde mhblik paa at forbedre eller bibeholde den gode standard for racen, saa er 8-15.000 ikke rimeligt, synes jeg.
Vi gav 10.000 kr for vores udstilling afghansk mynde hvalp plus de omkostninger der var for at flyve ham hjem fra hans opdratter i Texas. Vores hvalp var ud af et kuld paa 12. Saa kan man regne ud det var 120.000kr.for det kuld hvalpe.
Det har jeg ikke ondt i roven over. Fordi jeg ved, hendes hunde klarer sig rigtig godt paa udstillinger og at hun har avlet hele kuld der alle har bestaaet temperament testen (AKC CGC). Dvs det er en avler der tester sit avlsmateriale og deres hvalpe baade for godt temperament og udseende. Mht helbred, har vi modtaget en delvis 2 aarig helbredsgaranti. Hans foraeldre er desvaerre ikke blevet testet for hoftedysplasi eller cataracts eller dna, men det er en del af hans forfaedre blevet med godt resultat (saa disse sygdomme ligger ikke ummiddelbart i hans linier.
Vi ved ogsaa hvad hans indavl procent ligger paa og han er placeret som middel indavlet. Jeg er glad for at vide disse ting, saa jeg har faaet sort paa hvidt at hans indavls procent ikke ligger paa et hojt niveau.
Jeg er saa smaat startet med at udstille. det er bare dyrt! Udstillingerne ligger altid langt vaek og vi har ofte mellem 2-5 timers korsel derhen og 2-5 timers korsel hjem igen. ofte vinder vi ikke nogen placering for jeg er ny til det med at fremvise og er ikke saa god til det.
det koster mellem 100-200 kr at faa lov at vise ens hund frem pr. show om man vinder eller ej.Ja, jeg er ikke i det for pengenes skyld:)
Der ER daarlige avleren der avler for pengene, men dem kan man saa spotte ved deres manglende garantier og manglende udstillingsresultater og maglende helbreds og temperament testning. Det vidste jeg bare ikke for jeg satte mig ordenligt ind i tingene.
Og det er saa vores hvalp Tio for 10.000 plus kr.. saadan ser han ud efter en lang udmattende dag paa udstilling…
Du skal logge ind før du kan skrive på forumet
Du kan logge ind her