for mere end 2 år siden
Jeg er den heldige ejer af 2 Tibetanske Spaniels, en han på 3 år og en hun på 1 år, begge er blevet neutraliseret.
Da vores hanhund ikke er særlig glad for andre hunde og vores tæve er bange for de fleste hunde, er det meget generende at lufte vores hunde, for de fleste andre hundeluftere, vi møder, har ikke deres hund i snor.
Jeg ved godt, at vi alle elsker vores hunde og de fleste af de andre hunde gør ikke noget, men det hjælper jo ikke mine hunde, der reagerer når de andre hunde kommer farende hen imod os.
Det jeg bliver mest gal over, er at når man så siger, om de ikke vil tage deres hunde i snor, når de nu kan se, at mine hunde bliver bange, så kan de ikke kalde dem til sig, og så kommer vi jo ikke et skridt videre i vores træning, da de stort set altid møder hunde uden snor.
Så det ville være dejligt med en lov, om at alle hunde skal føres i snor, på alle offentlige steder,så kunne man måske også undgå nogle af de hunde overfald der sker.
Bare et surt opstød fra en frusteret hundeejer!!!
for mere end 2 år siden
Ja Tina, der findes mange fjolser, der tror at alle bliver så glade når deres hunde kommer farende. Som et absolut minimum skal man da kunne kalde sin hund til sig, når man lufter den uden snor. Og man lader da ikke bare sin hund løbe omkring som det passer den – eller rettere, det er der desværre nogen, der gør. Vi lufter vores, med og uden snor. Og kun uden snor, når det ikke kan være til gene for andre – og tænk! det er ganske nemt!
Vi oplever meget ofte problemet på de vestjyske strande, hvor især tyskerne ofte har 3-4 hunde med. Og de skal da slippes løs på en strand. Det er jo verboten i Tyskland, så det må man sikkert gerne i Danmark. Tror de. Og selv om en islandshund er god til kontakten med andre hunde, bliver det også for meget for den sommetider.
for mere end 2 år siden
Hej Tina
Jeg forstår til fulde din irritation. Jeg er selv ejer af to hunde og en kommende 3. hund denne sommer. Mine hunde er (jo) jagthunde (støvere) så de vil absolut ikke kunne rende løs visse steder. Jeg lufter derfor altid mine hunde med sporline på således at jeg kan kalde dem ind når/hvis der kommer en modgående hund.
Jeg oplever som du at blive generet af andres ikke altid venlige hunde og som folk i hvert fald tror de har kontrollen over – hvilket de langt fra har.
Mine hunde er desuden blevet overfaldet og bidt af andres løsgående hunde – sågar en som rev sig løs fra sin ejer.
Faktisk er hundeloven sådan at hunde ikke må være til gene i offentlige rum og visse steder er der påbud om at føre hunden i snor – men det er der som skrevet mange der ikke lever op til.
Jeg er også en af de som er fortaler for at ALLe hunde skal føres i snor og at man har et ansvar over for sine medborgere – for det er jo ikke for andres skyld man har anskaffet sig hunde!
-Ina
for mere end 2 år siden
Hej Tina.
Jeg har også to små hunde, hvor min tæve er en meget nervøs hund, og hun bliver rigtig bange, når en, især stor løs hund kommer imod hende. Og der er jeg lidt bange for de signaler hun udsender, måske kan fremprovokere et overfald hvis det netop er den forkerte hund vi møder. Vi har heldigvis ikke haft problemerne endnu. Vores anden hund er kun 8 måneder, og endnu tror han at alle hunde vil lege, men jeg har set ham trække sig lidt tilbage, når de løse hunde kommer lidt for hurtigt mod ham.
Jeg vil heller ikke have noget imod, hvis der bliver linetvang på offentlige steder. Det er jo stadig hundeskove og lignende steder man kan gå hen, hvis hunden skal være løs
Hilsen Lillian
for mere end 2 år siden
Jeg er desvære ikke sikker på at det hjælper med en lov om at hunde skal gå i snor… jeg var f.eks. ude og ride i vestskoven for ca. halvandet år siden. (i vestskoven må man ikke have løse hunde kun inden for et begrænset område)
vi kom to piger ridende i rolig trav og jeg var heldigvis bagerst for lige pludselig begyndte begge heste at styrte afsted… dette skete oveni købet i retning af en af motervejsbroerne som skulle krydses for at komme hjem… jeg fik heldigvis min hest til at gå ned i trav så min venindes også tog af i fart min gik dog stadig mærkeligt som om han bukkede og da jeg kiggede ned for at se hvad der var galt så jeg til min skræk at vi havde fået følgeskab af en bull terrier og at det var den min hest prøvede at skræmme væk ved at sparke ud efter den… jeg er også sikker på at det var den der havde skræmt hestene til at begynde at løbe… jeg kunne høre ejeren et eller andet sted i det fjerne og råbte selv til hunden at den skulle skride hvad det var der hjalp ved jeg ikke men heldigvis vendte den om og løb i retning af ejerens stemme det var en meget uhyggelig situation og jeg er stadig rystet over den og kommer nogle gange til at tænke på hvad der kunne være sket hvis jeg ikke havde kunnet stoppe min hest så var den sandsynligvis heller ikke stoppet… vi forsøgte ikke at kontakte ejeren da vi havde mere travlt med at berolige os selv og ikke mindst hestene og komme sikkert hjem… der er også mange rådyr i områden hvad hvis hunden var sat efter et af dem? behøver jeg skrive at den ikke havde snor på så det var ikke engang fodi den havde trukket sig løs fra sin ejer…
hvad får dog folk til at slippe deres dyr løs sådan et sted?!
for mere end 2 år siden
Puha, det var en grim oplevelse! Desværre findes der altid nogle idioter som ikke mener, at love gælder for dem! Men så kunne man måske håbe på, at der kunne blive nogle “solide” bøder, i stedet for det pjat vi kender i dag
Hilsen Lillian
for mere end 2 år siden
En ekstrem farlig situation – godt det ikke gik galt for jer. Man har mere end nok med at få styr på sig selv efter sådan en episode at man ofte “glemmer” at kontakte den ejer hvis hund rendte løs. Den situation har jeg også stået i nogle gange og hvor jeg har valgt at trække mig væk af hensyn til mine hunde.
Jeg ved ikke hvad der får folk til at slippe deres hunde løs på steder hvor det ikke er hensigtmæssigt. Nogle mennesker er så dovne anlagt at de ikke gider gå en omvej for at komme til hundeskoven hvor deres hunde jo kan løbe løs al det de vil. I stedet foretrækker de at gå kortere ture og så slippe hundene løs så de kan rende krudtet af sig uden hensynstagen til andre som også færdes de pågældende steder.
Selv går jeg steder hvor der er hjortevildt og harer. Der kommer børnehave børn som leger i området og alligevel ser vi de løse hunde. Lige nu har vi problemer med en amstaff hvis ejer skal vise sig at hun sagtens kan klare den – men den kommer desværre ikke når hun kalder på den og med børn og ældre mennesker i området ja så er det en farlig situation. Jeg er begyndt ikke gå der ret meget mere af samme grund – overvejer endda lige nu at anmelde amstaff ejeren til politiet. Jeg håber på en snor lov i hvert fald så vi nemmere kan anmelde folk hvis deres hunde er uden snor gerne med en bøde på 1000-1500 kr så skal de nok lære det.
Hilsen en frustreret Ina med to hunde som ALTID er i snor
for mere end 2 år siden
ja man kan håbe at der kommer højere bøder og at det vil hjælpe… og når vi får hund skal den også være i snor når vi er ude også får dens egen sikkerheds skyld… vi har et område i stalden hvor vores hunde kan være løse og lege sammen når vi er hos vores heste og så må den være løs i haven… jeg kender desvære ikke til hunde skove her i nærheden ( er flyttet til Italien og ved ikke om de bruger sådan noget )
for mere end 2 år siden
Skrappere lovgivning og højere bøder – ja, men har vi ikke hørt det før? Der er store bøder for at køre for hurtigt i bil. For at køre uden sele. For at tale i mobil mens man kører. For at køre i beruset tilstand. For at tisse på offentlig gade…. ja, hvor mon jeg vil hen med det? Jo, man kan lave love og bøder lige så skrappe, man vil og har lyst til, men når politiet i vore dage ikke engang har tid til at komme ud til et igangværende indbrud, hvem skal så udstede bøderne? Jeg tror ikke, det vil hjælpe på de personer, som man alligevel har bøvl med. Prøv lige at regne timelønnen ud på et røveri incl. tid i fængsel – folk begår røverier alligevel.
Nej, man kan ikke gøre andet end appellere til folks ansvarsfølelse. Tror jeg…
for mere end 2 år siden
Jeg er bange for, at du har ret! Desværre.
Lillian
for mere end 2 år siden
Ja set på den måde kan jeg også godt se at vi kan sætte lov om ligeså høje bøder vi vil, mem så længe der ikke er folk til at håndhæve loven vil det ikke virke..
så vi må have mere politi på gaden… men et eller andet sted er jeg også bare frygteligt imod dette her overvågningssamfund vi er kommet ind i og det ser bestemt ikke ud til at hjælpe heller på dem der laver ballade… tværtimod …. hvorfor er der bare altid nogle der er så egoistiske at de partout skal bryde regler der ikke er lavet for at genere nogle men tværtimod for at der skal være plads til os alle og at man kan færdes uden at være i fare for sit liv… det er da utroligt!!!