hej jeg er en pige på 14, som rigtig gerne vil have en hund til, da min hund jeg har nu, har vi arvet af min farfar. og den er meget gammel. jeg vil gerne have en der også kan lege og løbe med mig. men jeg kan ikke overtale mine forældre har i nogle ideer???? håber virkelig der er nogle der gider skrive tilbage. :) <3

knuss katrine

Hej Katrine
Nu er jeg jo nok ikke den rette til at spørge, har faktisk først fået hund efter mine børn er blevet næsten voksne,for mig handlede det om at man skal have tid og overskud og det havde jeg ikke da mine børn var små.
Tænker det er noget med at plage ;) Jeg husker vi har haft en ung pige som dig, Silvia, hun fik efter lang tid en lille hund, måske hun kommer på banen, hun må vide hvordan du skal bære dig af.
Nu ved jeg jo ikke hvor gammel jeres hund er men hvis den er meget gammel og svag er det nok ikke en god ide at få en kvik fræk hvalp, så er det bedre at vendte til han ikke er mere, så er dine forældre nok også nemmere at overtale.
Vh Judit

Hej Katrine.
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have en hund, der findes heller ikke noget dejligere. Når det er sagt, vil jeg helst have, at en familie får hund, fordi alle er enige om det. Jeg er ikke så vild med “overtalelse” på det område. Jeg er selv en lidt ældre model, og har næsten altid haft mindst to hunde ad gangen, og jeg har haft tre børn, så jeg har nok en smule erfaring på det område, og vi har altid haft ‘vores’ hunde, altså, vi har altid været enige om det, så vi har alle haft ansvar omkring hundene.
Men jeg ønsker da bestemt for dig, at I får en hund, der kan følge dig, som du ønsker, det er jo ikke så nemt, hvis det er en meget gammel hund I har. Men sådan en har bestemt også sin charme.
Hilsen Lillian

Hej Katrine

Jeg husker da jeg var i din alder og ville have hund, hvor mine forældre sagde nej. Jeg syntes det var dybt uretfærdigt og syntes de var dumme for de måtte da kunne se det behov jeg havde? Senere hen forstod jeg hvorfor mine forældre sagde nej.
Det er et stort ansvar at have en hund uanset størrelse. Det koster penge og tid og det er dine forældres ansvar at sørge for hunden da du endnu ikke selv er gammel nok til det ansvar.
Måske har dine forældre nogle forbehold hvorfor de netop ikke ønsker en ny hund, du bliver snart optaget af andre ting end skole f.eks. og begynder at blive voksen, skal i gang med uddannelse osv. – det kunne du prøve at spørge dem om – måske kan I få en god snak om det.

Jeg forstår godt at du gerne vil have hund – det ville jeg også – men jeg ventede alligevel til jeg var voksen og have fået mine børn og igen til mine børn var blevet 7-9 år før jeg fik en hund. Der gik mange år på den måde – men det var ventetiden værd og i dag har jeg jordens bedste hunde i de to jeg har nu.

-Ina

Find den race, du gerne vil have, og fortæl alle de gode ting om den. Og husk at sige, at en hund er sundt for mennesket: Blodtrykket falder, når vi klapper en hund, og vi bliver motioneret når vi går med den.
MEN: Du skal ikke snakke om det hele tiden, men imens din mor/far er i godt humør. Hvis du kan mærke på dem, at de bliver irriterede, så vent nogle timer, og sig det så igen, og måske lyder de interesserede?

Håber mine forslag hjalp!

Jeg skal have hund til sommer, og jeg glæder mig! (Er 10 ^^)

Jeg tænker også at det er noget med at fortælle om hvor sundt det vil være for dig at have en yngre og friskere hund at gå ture og lege med…
Men som andre også har skrevet til dig så er du stadig ung og det er dine forældres ansvar hvis du mister interessen om nogle år når drengene begynder at blive rigtig interesante ;)
Jeg plagede mine forældre om både hund og hest og de ville ikke give mig nogle af delene… jeg gik så på en rideskole og var der stort set hver dag og passede hestene og gik til bageren med hunden… men da jeg blev omkring 15-16år dalede interessen en del nogle år og kom så igen og jeg sparede op og købte hest da jeg blev 19… men set i bakspejlet var det altså godt at mine forældre sagde nej for det havde været syndt for dyret hvad enten jeg havde fået en hest eller hund ud af dem… nu er jeg i starten af trediverne og overvejer min første hund sammen med min mand men hvornår det bliver ved vi ikke endnu… til gengæld har jeg stadig hest og møder mange hunde i stalden jeg kan lege og snakke med…

jeg vil foreslå at du slaår koldt vand i blodet et stykke tid og evt finder nogle søde hunde i området du kan gå ture og lege med… der er ofte nogle der gerne vil have at deres hund kommer ud og lege og gå en ekstra tur… held og lykke

Hej. Jeg er en pige på 15. Jeg prøvede også at plage min mor om at få en hund, men hun sagde nej hver gang. Så prøvede jeg at tage en golden retriever med hjem som jeg er hundelufter for. Fie som hun hedder er en meget venlig og utrolig opdraget hund. Og ejeren af hende havde endda spurgt mig om jeg ville have hende, selfølgelig ville jeg da det, det var jo min Fiemus. Men der var bare lige en ting, min mor skulle give mig lov og det gjorde hun ikke. Så jeg tog hende som sagt med hjem. Min mor hun faldt pladask for hende. og overvejede i lang tid om hun skulle sige ja til at få sådan en “stor” hund. Vi har også passet hende så min mor kunne se hvordan hun er. Min mor valgte så at sige ja, men nu sagde ejeren nej. Jeg var dybt ulykkelig fordi Fie hun betyder bare alt i verden for mig. Hun er bare så dejlig. Men jeg kunne jo intet gøre. Så nu 9 måneder efter, går vi en tur i byen. Der ser vi en dame med to papilloner. Min mor hun var solgt på stedet og sagde at sådan en hund kunne hun godt tænke sig.(: Det var min replik jeg kunne ikke vente til at vi kom hjem. Jeg søgte på gipote om der var nogle tilsalg herinde tæt ved os. Og minsandten om der ikke var en der solgte nogen i den by hvor jeg boede i. Jeg tog min computer og skyndte mig nedenunder og viste hende dem. Hun kiggede på dem i lang tid og spurgte så: “skal vi have sådan én?”. Jeg sagde ja. Og nu skal vi så snart hente lille Felix. Du kan tro at jeg glæder mig. Jeg tror ikke at det er fordi de ikke vil have hund, men måske fordi de ikke synes at en dansk-svensk gårdhund er den rigtige. Så mit råd er vent på at den rigtige hund dukker op.

Judit Røntved: Sjovt at du nævnede mig ^^..

For her er jeeg, IGEN.. Det er laang tid siden :D..

Julia Skov: Ku íik være mere eniq, min hund .. ER S

Er det den du har på dit profilbillede?
Den er godt nok sød(:
Hvor gammel er din?
Jeg skal hen og hente min/vores på fredag(: jeg glæder mig helt vildt(:

hej, jeg forstår godt du ønsker en hund, men kan også sagtens se det fra dine forældres side, har haft henvendelse på mine to pomser hvalpe fra familie med tre børn Emilie på tretten skulle stå for pasning og opdragelse af Sofus, jeg (vi) sagde nej…. du flytter hjemmefra indenfor overskuelig årrække og hvad så med “Fido”?… hvis i skal have hund skal det være HELE familiens hund…efter min opfattelse. Du har jo også “Misse” det er nemmere at have kat ved siden af skole, event. kæreste og arbejde….mange vovelige hilsner Ane og pomserne

Hej Ane.

Jeg er enig med dig, jeg ville heller ikke sælge en hvalp/hund, hvor det er et barn i familien, som har lovet at passe den. En hund er en familie-beslutning, hvor ALLE skal være indstillet på at få hund.

Vores nu voksne børn har dog selv fået hund/kat i deres voksenliv.
Hilsen Lillian

hej jeg er en pige på 12 år og jeg vil virkelig gerne have en hund. men jeg må ikke få en for mine foreldre det er iriterene.for jeg har fri kl 3 mandag,tirsdag og onsdag. og kl 1 om torsdagen og kl kvart i 12 om fredagen.minne foreldre siger at jeg kun passer den i en månede men det passer ikke for jeg vil gøre det ind til den dør.med venlig hilsen Camilla.p.s jeg har både kanin,hamster og kat.

Jeg forstår godt du gerne vil have hund – men dine forældre kender dig jo nok bedst (sådan er det med forældre)
En hund er en familie beslutning. En hund fylder rigtig meget i hverdagen – altid – alle døgnets 24 timer – og jeg er ret sikker på, at du med din alder ikke ville kunne magte at være på, – passe skole, venner, lektier og så få tiden til at træne/aktivere en aktiv hund – uanset hvad så bærer dine forældre det overvejende ansvar for hundens ve og vel, herunder foder, dyrlæger og forsikringer.

ja ja men har du ikke nogen gode råd for jeg kan godt.

Camilla – Jeg kan desværre ikke hjælpe dig i retning med gode råd. Det er dine forældre som afgør om du/I skal have en hund. Det er hele familiens beslutning – for hvis ikke man er enige så vil det blive en sur pligt og det kan i værste fald give hunden adfærds problemer, så man står med endnu større problemer.
Der skal mange overvejelser ind i billedet og her må du ikke tænke på dig selv, men på hunden, for det er jo dens liv det hele drejer sig om.

Hvis der bare er eet medlem af en familie, som ikke ønsker hund – så ville jeg ikke sælge en hvalp til den familie. Alle skal være enige, ellers er det synd for hunden!

ja det har du ret i. og jeg må bare droppe det

ja men har du nogen gode råd til at alle gider at få en hund.p.s. har du en hund :) :) 8) :) :) :) :) :)

Det ville jeg da ønske, jeg havde – for jeg selv kan ikke leve uden hund. Men folk er jo ikke ens.

Hej Camilla

Som de andre skriver, så er det meget vigtigt at hele familien er enige om at få hund. En hund lever mellem 10-15 år og der er du voksen så jeg kan godt forstå dine forældre men jeg kan også godt forstå dig.

Er du god til at passe din kanin, din hamster og din kat?? Gør du det selv, eller hjælpes i ad.

Jeg synes du skal tilbyde “gå-tur-hjælp” til nogle af jeres naboer eller venner. Hvis du på vej hjem fra skole kan hente en hund og gå en lang tur med den, så vil den også komme til at kende dig og I kan blive de bedste venner. Samtidig viser du dine forældre hvor god du er til at have ansvaret for en hund. Men det tager tid, for det gælder ikke bare én gå-tur, det er mange og i lang tid.

Hvis min søn gjorde sådan og på den måde beviste at han mente det, så ville jeg nok være nemmere at overtale, men jeg ville også sige, at der ikke kom nye kaniner eller hamstre eller katte.