Dette indlæg er slettet efter brugerens eget ønske.

Mvh Gipote.dk

Hej Lisbeth.
Jeg vil gerne prøve at forklarer dig, hvad der fik os til at gå på udstilling. Først var det fordi, at vi på et senere tidspunkt gerne ville have et kuld hvalpe på newf-tæven, så ville gerne have hende bedømt inden. Allerede på første udstilling mødte vi en bunke søde mennesker, som var “bidt af en gal hund” ligesom vi, og hunden kunne godt lide det, hun elskede alle andre hunde, jo flere jo bedre. På et tidspunkt, da hun skulle parres, gik hun imidlertid tom, to gange, det viste sig, hun havde cyster i æggelederen, så der blev aldrig hvalpe på hende, men der var vi allerede blevet bidt af det, og mens det står på, er det nærmest en livsstil. Man skal bare altid huske at holde øje med sin hund, hvis den viser tegn på, ikke at have det sjovt, skal man stoppe.

Dette indlæg er slettet efter brugerens eget ønske.

Mvh Gipote.dk

Nu er jeg nok en underlig race, for det var ikke så meget det, at vinde, der var vigtigst, derimod alle de dejlige hunde og deres dejlige mennesker vi mødte, og når jeg i dag tænker tilbage på den tid, så er det faktisk mest det, jeg husker. Men det er rigtigt, at mange mennesker helt glemmer at “læse” deres hund, for det er vigtigt at hunden også skal have fornøjelse ud af det, og har de ikke det, er det man ser de hunde, som helst vil være et andet sted. Vi valgte at stoppe, da vores viste tegn på, at det ikke var sjovt længere. og nu er det en del år siden, men vi bliver stadig, af hundefolk, spurgt, om vi ikke kan savne det, og det må jeg indrømme, det har jeg ikke et sekundt gjort, men jeg tager stadig ud (uden hunde) og kigger, hvis der er udstilling i nærheden.

Davs.
Jeg vil da også kommentere indlægget om hundeudstilling. Jeg har udstillet i flere år, og mine hunde har været lige så ‘bidt’ af det som jeg. Når man som jeg har haft en ‘lille’ race, dvs antallet af hunde af racen er lille, er det godt at udstille dem, selvfølgelig dels for at vinde, men sandelig også for at få udbredt kendskabet til racen. Jeg havde Broholmere, og stadig idag, er racen ikke så kendt, selvom det er en gammel dansk race, der er blevet rekonstrueret.
Der arbejdes seriøst med den videre avl af denne dejlige race. Alle Broholmere skal mentaltestes, exteriørbedømmes, for at gå ind i avlen. Det er også et krav, at man får hunden hd/aa fotograferet, da man kun avler på sunde og mentalt rigtig hunde. Alt dette skriver man under på, når man køber sig en ‘brobasse’.
Tilbage til ‘udstillingsfeberen’, jeg blev også ‘bidt’ af det, og hunden kunne lide det. Jeg starten med min Broholmerhan, da han var 3 mdr på et Broholmerskue i Nyvang. Babyklassen, som han vandt. Det var sjovt, for det der med at gå pænt og stå for dommeren, var mere leg for Jarl dengang. Men så begyndte jeg den egentlige trænnig, og hunden blev opmærksom på, hvornår det var ‘alvor’ og hvornår han bare var med på sidelinien.
Så nåede han ½ år og kunne komme på de store udstillinger, herligt, at komme hjem med en 1 pr., hvis vi var heldige, også 1 vinder af gruppen af hunde i den alder.

Jeg vil lige bemærke, at der var ingen i Broholmerselskabet, der overhovedet havde regnet med os, i udstillingssammenhæng, så vi ‘knoklede’ en vis del ud af bukserne, for vi skulle da vise dem:-)

Min Broholmer, Jarl, kom så og sejrede på mange udstillinger, flot og stor som han var. Jeg fik i mellemtiden også en Broholmertæve, som også blev udstillet fra hun var 3 mdr. Begge hundene kunne godt lide, at komme med rundt i landet, der var jo en masse for dem at se på, dufte til osv.

Og sikken en masse menesker man får talt med på sådan en dag, og alene, at gå rundt og kigge på de andre racer, ja, det er bestemt også dejligt. Sådan bare tøffe rundt med sine hunde, udspurgt om racen, klappet og nusse om andre hunde, ja, det er dejligt.
Mine hunde blev begge danske champions, og den dag idag, kigger jeg til på de mange pokaler, rosetter, medajler og ikke minst billeder, jeg og mine hunde har høstet i gennem årene.
Min hanhund, Jarl, vandt også mange gange parklassen, dvs, 2 hunde af samme race i et kobbel. Det er noget af en opgave, at få 2 så store hunde til at vise sig fra deres bedste side. Min Jarl, havde sin faste makker, en dejlig tæve, og det var hendes ejer, der bare kan det der, med at vise 2 hunde frem sammen.
Som nævnt andet sted på sitet, nåede min dejlige Jarl at blive far til nogle dejlige sunde hvalpe, og nu er det deres hvalpe jeg følger.
Sådan er det også at være ‘bidt’ af hunde eller som jeg ellers siger, ja, så er jeg ‘gået’ helt i hundene:-).
Vh Lonni

Hej Lonni.
Rart at andre end mig, som kan se det positive i hundeudstilling. Og som jeg tidligere har skrevet, kan det ikke lade sig gøre, uden hundens “hjælp”. Vores newf-tæve opnåede også flere titler, og hun elskede den opmærksomhed, hun simpelthen førte sig frem! Vores han startede også flot, han nåede ret hurtigt at blive DK.CH, men i en alder af tre år, havde han så alvorlig en HD, på trods af fine billeder, da han var 18 måneder, og rigtig fine forældre, at vi desværre måtte aflive ham, og med de hunde vi har i dag, er vi aldrig tigtig kommet videre.
venlig hilsen Lillian

Davs Lillian.
Ja, jeg farer stadig på udstilling, dels fordi det er sjovt og dels for at følge div hunderacer. Ja, det er bestemt ikke en garanti, at hdbillederne er gode. Det har jeg set gang på gang, hd er arveligt, selvom der ikke er hd i flere generationer. Man skal jo også tænke på, at store hunde vokser meget hurtigt, og foderet, motionen også her, skal man passe på. Jeg lod mine Broholmere bestemme ‘farten’ på lufteturer, så de ikke blev overbelastede, andet kan man ikke gøre.
Men du godeste, hvor var det spændende, at vente på svar fra Dkk, når hundene var blevet fotograferet for hd/aa. Jeg betalte ‘hastegebyr’, for jeg kunne ikke holde ud, at vente alt forlænge.
Der gik vi så, er foto gode eller???? Endelig fik vi besked, først med hanhunden, så tæven. Jarl havde 0hd/oaa, så det var bare så dejligt, for så kunne han måske bruges i avlen. Afsted vi for, for så at få ham godkendt til avlen, og det gik jo godt.
Tæven havde c/1, så hun kunne desværre ikke bruges på det tidpunkt. Reglerne er i mellemtiden lavet om, så disse hunde indgår i avlen, i begrænset omfang.
Nu er hun 8 år, og dermed for gammel. Jeg overtog en tæve med d i den ene hofte, men der var det tydeligt at se, at hun bestemte selv farten, når der skulle luftes, leges. Ja, der er mange ting, vi hundemennesker skal tænke på, når vi anskaffer sig hund/hunde, men det gør vi med hjertet på rette sted, for at give vore hunde den bedst tænkelige tilværelse, til daglig glæde for os, der er totalt ‘gået i hundene’:-).
Vh Lonni

Hej igen Lonni.
Ja, du har helt ret i at det er utrolig hårdt at gå og vente på billederne, og når de så kommer, ryger man enten helt op under loftet af begejstring, som vi gjorde med vores tæve, men vi skvattede godt nok lige så hurtigt ned igen, da billederne på vores han kom! Vi havde ellers gjort alt det vi kunne gøre, for at undgå det, ingen lange traveture og foder specielt til så store racer, og da vores tæve allerede på det tidspunkt, var en lidt ældre dame, var der heller ingen vild leg, og i det hele taget, når man har med newfoundlændere at gøre, foregår ALT i deres tempo, det skal de nok sørge for!!!!
I dag har vi så to mindre hunde, for jeg kunne ikke rigtig klare helbredsmæssigt, at skulle til at tumle en newf. unghund igen. Tro mig, i “lømmelalderen” er de godt nok tunge at danse med, men det kender du nok fra din egen race? Vi fik så en welsh corgi cardigan, som de forrige ejere blev træt af, da den var 3 måneder, den har en meget flot stambog, men må ikke udstilles, fordi den er langhåret, og jeg troede, det ville blive “a piece of cake” fordi den var jo lille, men jeg blev hurtigt klogere, den har et kæmpe-ego, så den fylder lige så meget som de store gjorde, og vores anden hund er en lille d/s gårdhunde-pige. som bare er så nem. Min mand kalder hende for min velcro-hund, for hund hænger altid fast på mig.
venlig hilsen Lillian

Jeg har udstillet hunde siden 1979, og jeg lever og ånder for udstillingerne. Jeg har en meget sjælden hunderace, som jeg aldrig møder udenfor udstillingerne. Og derfor er min hovedårsag til at udstille, at jeg møder andre med samme race, som jeg kan diskutere erfaringer osv med.

Men jeg gør det også fordi jeg er opdrætter, og har en holdning om, at kun de bedste af de bedste må formere sig.

Jeg rejser i hele Europa med mine hunde, fordi jeg syntes at der er for lidt udfordring i Dk og resten af skandinavien. Standarten er for min races vedommende elendig i de nævnte lande, så jeg vil ud hvor jeg får kamp til stregen i ringen.

At hundene fremvises kunstigt, gælder kun for de små tøjdyr der skal børstes, pudres, tuperes og og og ;0)
Min race er en stor brugshund, og de skal fremvises som de er. Der er absolut intet kunstigt ved det.

Du kan ikke udstille en stor hund, der ikke har lyst til at deltage. Hunden skal også syntes at det er sjovt, ellers viser den sig dårligt frem og har ingen udstråling. Flere af mine hunde ved præcis hvad det handler om når vi går i ringen, og de puster sig op, og optræder med næsten kongelig værdighed og stolthed.

Dog har jeg et seriøst hjertesuk angående udstillingerne…
Hvorfor skal mange folk absolut rende rundt med deres hund i lang løs line, et sted hvor så mange hunde er samlede. Ofte kigger de ikke engang hvad der sker omkring dem, eller hvad deres hund laver.

For os der har store dominante racer, er den slags mennesker et mareridt. For selvom min line kun er et håndtag på 25 cm, ved man jo godt, hvem der får skylden hvis min store hanhund pludseligt gør udfald imod lille fido, der stak næsen lidt for tæt på.

så kære medudstillere. vil i ikke være søde at tage hensyn til andre end jer selv når i er på udstilling. Tænk på, at ikke alle hunde har lyst til nærkontakt med andre hunde af samme køn. Hold jeres hunde i korte liner og vær opmærksom på hvad der forgår omkring jer og jeres hund.

Der skal være plads til os alle, dvs også os der har dominante brugsracer..

Dette indlæg er slettet efter brugerens eget ønske.

Mvh Gipote.dk

hej Lisbeth

hvilken herlig tone i dit indlæg.Også et hjerteligt godmorgen til dig G
Jeg er ikke avler, jeg er opdrætter, og der er en verden til forskel på de 2 ord. En avler laver mange hvalpe, en seriøs opdrætter avler kun på det bedste af det bedste. For at give et eksempel på forskellen, kan jeg fortælle, at i de 5 år jeg har haft min race, har jeg kun lavet 2 kuld hvalpe. Og kun brugt extremt højt præmierede hunde. b.la er faderen til det ene kuld, viceworld champion 2007.

Mit formål med at lave hvalpe, er at bidrage til racen med noget extra ordinært godt. Indtil 1996 var min race ved at uddø, og der findes stadig meget få eksempklarer af racen. Det koster penge at lave noget der skal være så godt, og de penge betaler jeg gerne.

Laver man hvalpe for at tjene penge, er man ude på et sidespor. Hundeopdræt er en hobby, ikke en forretning, for vi taler omlevende væsner.

Jeg har cane corso italiano, en italiensk gårds og vagthund. Det eneste jeg gør ved dem i forbindelse med en udstilling er, at give dem et bad dagen før ;0)

Til Susen.
Jeg undrer mig da også lidt over dit indlæg. Jeg har, når jeg har været på udstilling med mine hunde, været meget obs på mine hunde, så de ikke var til gene for andre udstillere. En udstilling kan da bestemt være en stresset affære for nogle hundefolk og deres hunde. Jeg har også i flere tilfælde set, hvordan udstillere ‘puster’ sin hund så meget op, at hele den race bliver sendt udenfor for at blive bedømt, istedet for der hvor de ellers skulle bedømmes.
Jeg har også set, hvordan en hund næsten skal bæres ind i ringen, netop fordi, den ikke bryder sig om hele det udstillingsræs, det har jeg set mange gange, og netop der, syntes jeg da, at det er synd for hunden.
Mine hunde har altid elsket at vise sig frem i ringen, jeg kunne ikke drømme om, at udstille en hund, der var usikker over hele udstillingssituationen. Det grænser til mishandling af hunden, og misforstået kendskab til hundens ve og vel.
Vh Lonni

Hej Lonni

Hvad er det der undrer dig ved mit indlæg? Du må lige definere tydeligere

Det er da dejligt, hvis du er en af de udstillere der tager hensyn og passer på din hund. Flere af din slags tak. Og vi er enige, bryder hunden sig ikke om udstillinger, skal den selvfølgeligt ikke udstilles. Jeg kan selvfølgeligt bedst udtale mig om min egen race, og dem kan du ikke tvinge i ringen. En hanhund ligger ofte på 60 kg eller mere, og den bærer du ingen steder hen.

Jeg har selv en enkelt hund, faktisk min bedste hund set med showbrillerne på, jeg kan bare ikke udstille den, fordi den ikke vil. Så hun tuller rundt herhjemme og ser gudesmuk ud, men hun vil under ingen omstændigheder ind i ringen, og det kan jeg jo kun respektere.

I det hele taget er jeg ikke til de små racer, der går med papilotter til hverdag, bliver sprøjtet med alt muligt, og som står på et trimmebord til udstillingerne, medens handleren river og flår i hunden med sin børste, trimmekam eller hvad det er de gør. men af respekt for andre skribenter her, nævnte jeg dem ikke i mit første indlæg. Jeg syntes at en hund skal have lov til at være hund, og jeg ser ikke noget positivt hundeliv i, at blive behandlet som en dukke. Men det er bare min mening.

Da jeg startede med at udstille som 18 årig, var jeg en af dem, der havde de ovennævnte racer. Og ærlig snak, så skammer jeg mig idag over jeg kunne støtte den slags. Det var synd for hundene, der ingenting måtte i hverdagen, fordi det ville slide på deres pels. De kunne ofte ikke føde selv, og deres hvalpetænder skulle opereres ud, fordi der ikke var plads til deres tænder i munden. Det burde forbydes, at man fremavler den slags hunde. Men igen, det er bare min holdning..

Hej Lonni

Hvad er det der undrer dig ved mit indlæg? Du må lige definere tydeligere

Det er da dejligt, hvis du er en af de udstillere der tager hensyn og passer på din hund, og har den i en kort line. Flere af din slags tak.

Og vi er enige, bryder hunden sig ikke om udstillinger, skal den selvfølgeligt ikke udstilles. Jeg kan selvfølgeligt bedst udtale mig om min egen race, og dem kan du ikke tvinge i ringen. En hanhund ligger ofte på 60 kg eller mere, og den bærer du ingen steder hen.

Jeg har selv en enkelt hund, faktisk min bedste hund set med showbrillerne på, jeg kan bare ikke udstille den, fordi den ikke vil. Så hun tuller rundt herhjemme og ser gudesmuk ud, men hun vil under ingen omstændigheder ind i ringen, og det kan jeg jo kun respektere.

I det hele taget er jeg ikke til de små racer, der går med papilotter til hverdag, bliver sprøjtet med alt muligt, og som står på et trimmebord til udstillingerne, medens handleren river og flår i hunden med sin børste, trimmekam eller hvad det er de gør. men af respekt for andre skribenter her, nævnte jeg dem ikke i mit første indlæg. Jeg syntes at en hund skal have lov til at være hund, og jeg ser ikke noget positivt hundeliv i, at blive behandlet som en dukke. Men det er bare min mening.

Da jeg startede med at udstille som 18 årig, var jeg en af dem, der havde de ovennævnte racer. Og ærlig snak, så skammer jeg mig idag over jeg kunne støtte den slags. Det var synd for hundene, der ingenting måtte i hverdagen, fordi det ville slide på deres pels. De kunne ofte ikke føde selv, og deres hvalpetænder skulle opereres ud, fordi der ikke var plads til deres tænder i munden. Det burde forbydes, at man fremavler den slags hunde. Men igen, det er bare min holdning..

Davs igen Susen.
Jeg følte mig nok lidt ‘trådt’ over tæerne mht hensyn til andre udstillere:-). Jeg har som skrevet før, altid taget hensyn til andre udstillere, intet er da mere irriterende end en fremmed hund som bare får lov til at mase sig gennem folk og hunde ved ringen. Jeg har når jeg har gået rundt og kigget på andre hunderacer pænt spurgt om jeg måtte klappe osv. Ikke alle hverken hunde eller ejere kan lide dette, så derfor har jeg altid spurgt først. Så må man jo respektere, hvis man får et nej, men min erfaring er også, at mange hellere end gerne vil tale om netop deres race ligesom jeg jo altid gerne vil.
På den måde har jeg da også set lidt til netop din race, det er jo på den måde, at alle vi, der jo har ‘noget’ med hunde, lærer om alle andre racer end vor egen.
Fortsat god dag.
Vh Lonni

Hej Lonni
Du har misforstået mig. jeg vil hjertens gerne lade folk klappe mine hunde og fortælle om racen. mine hunde elsker mennesker, og det er super god socialisering for dem.

Mit(faktisk ret store problem) er, at folk går rundt med deres hunde i lange liner. det er et mareridt hver gang jeg udstiller i skandinavien. Jeg er stiv af skræk, fordi jeg er bange for, at nogen kommer for tæt på med deres hund, så min hund gør udfald og evt. bider den anden hund. på udstillingerne udenlands, oplever man aldrig den slags. der har alle deres hunde i korte liner, når de er i nærheden af store hunde.

Jeg havde min første episode på en udstilling i sverige, for 2 uger siden. Jeg skal udstille en hanhund på 16 måneder, og hormonerne styrer hunden den alder, så han tror at han er kongen. derfor stiller jeg mig et sted ved ringen, hvor jeg undgår flest muligt mennesker. Min line er kun et 25 cm langt håndtag med en karabinhage i.

Bagfra kommer der en dame med en stor hanhund i samme race( i en ca 120 cm lang løs line), og jeg ser hende selvfølgeligt ikke, da jeg ikke har øjne i nakken. Hun kommer så tæt på, at min hund gør udfald. Istedet for enten at gå et skridt tilbage, eller trække hunden til sig, svinger damen sin krop frem og ind imellem hundene, så min hanhund ikke an nå at stoppe, og planter sin markering i damens lår. Han stopper øjeblikkeligt sit bid, da han opdager det er et menneske, men hans 2 fortænder er gået igennem huden, så hun får 2 små huller.

Damen kaster sig skrigende ned på jorden. Først forstår jeg slet ikke situationen, for det tog split sekundt, og der er hverken hul i hendes bukser eller synligt blod. Jeg rejser hende op og undskylder situationen, men siger også, at hun selv er skyld i situationen fordi hun ikke har holdt afstand. Jeg spørger også om der er noget jeg kan gøre, men hun vrænger bare ansigt af mig, og skriger at jeg har gjort nok. jeg undskylder endnu engang, og gør opmærksom på, at jeg faktisk bare prøver at være venlig, og at det ikke er mig der bed hende i låret. Men hun bliver ved med at te sig, som en forkælet 3årig der har fået nej til en is.

Min hanhund er pt midlertidigt excluderet fra udstilling og opdræt i sverige pg af denne episode, som slet ikke var min skyld. Heldigvis gælder det kun i sverige, men for en som mig, der lever og ånder for udstillingerne, er det en katastrofe. det er min bedste hanhund, der skal deltage til Em i november i Poznan. Jeg er bare så så ked af situationen, men hvad kunne jeg havde gjort for at undgå den?

det skal bemærkes at hunden har været udstillet i flere forskellige lande i europa siden hvalpeklasse, uden nogen sinde før at have bidt hverken mennesker eller hunde. og han har vundet sin klasse som et minimum, på hver enesteudstilling. Nu er dette ødelagt for mig, pg af en tankeløs dame, der åbenbart ikke er klar over, hvilken hunderace hun selv har. Og derfor lader hunden rende rundt i en lang løs line, på udstillingerne

derfor mit hjertesuk, om udstillere der ikke tænker over, at der er mange hunde, og at ikke alle af dem, har lyst til nærkontakt med eget køn.

Susen

Dette indlæg er slettet efter brugerens eget ønske.

Mvh Gipote.dk

Davs igen.
Jamen du godeste, du har da været mere end uheldig, må jeg da nok sige. Du har da ret, der findes da nogle folk, som absolut ikke tænker sig om. Det er meget trist at læse, at du så blev exkluderet pga den triste episode. Har du klaget over denne afgørelse??
Ja, det er rigtigt, det er en ren hormonbombe, sådan en hanhund på 16 mrd, jeg har jo selv haft en sådan med på udstilling. Der skal man virkelig være obs på hunden hele tiden.
Fortsat god dag.
Vh Lonni

hej Lisbeth
Jeg er klar over, at du er grøn hvad hunderacer, udstillinger og opdræt angår, men derfor bør du ikke være nedladende.. det er iorden at man ikke har erfaring, men det er ikke iorden at lege expert, når man ikke er det.

jeg har ikke en problemhund. jeg har en racetypisk hanhund, og jeg syntes at du måske skal læse standarten for racen, inden du begynder at udtale dig. cane corso er ultra dominant

Jeg har en race, hvor hanhundene ikke kan enes med andre hanhunde. Sådan er de og sådan skal de være. Det er en vogter jeg har, ikke en puddel.

heldigvis er excluderingen kun midlertidig medens sagen undersøges. den vil typisk afsluttes med at min hanhund skal op til en mentalprøve, hvor den skal bevise at den ikke er aggressiv overfor mennesker. Og så er den potte ude, for der har han ingen problemer.

jeg forstår ikke hvor du vil hen med citat- at jeg ikke respektere små hunde? Der står intet om det i nogle af mine indlæg? Du har et seriøst problem med at læse og forstå. det er tredie eller fjerde indlæg, hvor du svarer på ting, jeg ikke har skrevet.

jeg har fuld respekt for alle, store som små, men alle har et ansvar for hvordan tingene udvikler sig, på en udstilling. uanset om de har en hund på 1 kg eller på 100 kg. Og iøvrigt var det en hanhund på ca 50 kg min hund havde en episode med

Der er rigtig mange menneske på udstillinger, som rent ud sagt, bare vader rundt med en hund i løs, lang line, hvis man så beder dem om at trække hunden til sig, er det obligatoriske svar: Jamen, den gør ikke noget!!! Men det er jo ikke alle hunde der er lige vilde med, at fremmede hunde maser sig ind på dem.
Og jeg synes, at det er en rigtig træls og unødvendig oplevelse, du har været ude for, Susen, og i den situation en rigtig uretfærdig behandling, du fik.
Og du er absolut OPDR