for knap 2 år siden
Min Bichon Frisé er konstant rødfarvet ved munden (har heldigvis ikke løbeøjne), og jeg har i længere tid forsøgt at finde frem til et produkt som kunne afhjælpe dette.
Jeg har nu bestilt dette produkt: #1 Super Whitening Gel, som jeg håber kan tage det.
Jeg kunne jo så også se, at #1 laver mange andre produkter (shampo, conditioner m.m.) specielt til hvide hunde. Selv bruger jeg normalt Ring5 til hvide hunde, men blev lidt nysgerrig efter disse #1 produkter. Er der nogen som har erfaring med dem? Er de gode/bedre end Ring5?
Alle erfaringer omkring plejeprodukter til Bichonner er i øvrigt velkomne :-D Det er jo dyre sager, så det rart at høre andres erfaringer inden et køb.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne
for knap 2 år siden
Hej Gitte
Giver du hende revet rå gulerod? For det er jeg blevet advaret imod, da det kan misfarve omkring munden. Jeg har ingen erfaring med #1 Super Whitening Gel eller Ring5. Jeg bruger Jean Peau Crystal White Shampoo og skal der udstilles kommer Jean Peau Eye Care i shampooen, da det løsner skidt/misfarvninger. Jeg har hørt Bichon Frise ejere sige at foderet kan indeholde farvestoffer der kan misfarve omkring munden. Men det har jeg ikke haft problemet.
Det er spændende om andre har nogen erfaring med dette problem?
Hilsen Gitte og Bichon Friserne
for knap 2 år siden
Hej Gitte,
Nej hun får ikke revet gulerod – men der er ofte nogen som spørge om “den lige har spist gulerod”! Hun får kun en sjælden gang imellem en rå gulerod, men bestemt ikke særlig ofte, så det kan ikke være det. Hendes foder indeholder ikke kunstige farvestoffer, men derfor kan der selvfølgelig stadig godt være nogle naturlige ting som farver, hmmm må lige undersøge det nærmere.
Jeg forventer at få den Super Whitening gel jeg har bestilt i morgen, så jeg er spændt på hvordan det virker. Tror jeg vil tage et før-billede og så nogle efter-billeder med jævne mellemrum. Så kan jeg jo dokumentere om det virker el. ikke.
Jeg har også godt set Jean Peau produkterne og der har jeg bidt mærke i, at de forhandler en slags “parfumespray” – er det noget du bruger? Og hvis ja hvilket nr. duft bruger du så? Jeg kan nemlig huske at Mille altid duftede vildt godt når hun kom fra salonen og at duften holdt sig i flere dage, så hun må have brugt et el. andet til at give det sidste pift. Det er selvfølgelig lidt unødvendigt, men det var nu en lækker duft :-)
Mvh
Gitte
for knap 2 år siden
Jeg har forresten lige haft Mille i bad og klippet hende her til aften – fik lavet nogle rigtig fine stolpeben denne gang :-)
Jeg blev meget inspireret af dette videoklip fra en professionel groomer/handler som jeg fandt på Cottonshoppens hjemmeside:
http://www.youtube.com/watch?v=_U9auEzigzg
Er vild med den måde han bruger saksen på, og prøvede at efterligne – det gik helt fint!
for knap 2 år siden
Hej Gitte
Jeg bruger slet ingen parfumespray, men shampooen fra Jean Peau dufte vildt godt og holder duften rigtig længe. Det er en skam du bor så langt væk ellers kunne du have fået en prøve på shampooen.
Lagde du mærke til på videoen at hunden her også havde rød mund og øjne? Noget andet iøjnefaldene var måden halen var klippet på, med det inderste helt tæt klippet (lidt som en puddel).
Det var også en lidt spøjs måde han brugte/hængte føntørren på, det må da kunne bruges når der skal fønes i hovedet :-)
Den måde han bruger saksen til at klippe på, er den måde jeg har lært. Vi fik hele tiden at vide at saksen skulle være igang hele tiden og at den ikke måtte løftes fra hunden, da der ellers ville komme hakker når man begyndte at klippe igen. Nu var det jo også bare en studsning ligen inden en udstilling tror jeg, så ser det jo også lidt nemmere ud.
Kunne du ikke sætte et billed ind af en ny klippet Mille?
Hvordan gik det med bloweren, har du fået set på nogle?
Mvh Gitte
for knap 2 år siden

Nu er fotografering ikke min bedste diciplin, men jeg har forsøgt at tage et foto, hvor man kan se hendes små søde tykke ben :-D, men også rødfarvningen ved munden. Nu må du ikke vurdere klipningen med udstiller-briller, jeg er jo bare en amatør som klipper til hverdagsbrug – dog synes jeg alligevel det er vigtigt at de ligner racen så meget som muligt, også når vi går med dem på gaden, for her er vi jo i høj grad “racerepræsentanter”. Jeg bliver i hvert fald jævnligt kontaktet af folk på gaden som er nysgerrige efter hvad det er for en race.
Jeg kunne godt se at groomeren på videoen blot gav hunden en sidste finpudsning, men det så nu overbevisende ud. Jeg lagde mærke til at han af og til næsten bare brugte saksen til at skære med. Det må være fordi det er en af de helt, helt dyre sakse som bare er skarpe som barberblade. Jeg har bare en Roseline til 500-600 kr., men har dog lige haft den til slibning hos Thordal-Christensen – ahh det var tiltrængt!
Og ja halen! Nej sådan kommer jeg aldrig til at klippe Milles hale – det brød jeg mig ikke om.
Jeg har kun fået undervisning 3 gange – sidste år blev der ikke holdt noget her på Sjælland, så jeg er nok ikke kommet på “øvet hold” lige som dig Gitte ;-) Nej pjat, vi lærer netop “kun” hverdagsklip, så det er nok derfor jeg ikke har fået anvist den teknik som han viser (og du åbenbart også bruger).
Jeg har kigget, og kigget på blowere her på det sidste – også på den du har som ser rigtig god ud. Men jeg synes dog stadig de er voldsomt dyre, så der går nok lidt inden jeg overgiver mig og hopper ud i investeringen.
Nu glæder jeg mig til posten kommer med min pakke, så jeg kan få afprøvet den der Super Whitening Gel.
Potedask og god dag fra
Gitte og Uldtotterne
for knap 2 år siden
Hej Gitte
Hvor er hun dog skøn. Du kan da sagsten selv klippe hende rigtig flot. Jeg er også kun en amatør til hverdagsklip, jeg betaler mig fra udstillingsklip. Men derfor må hundene da godt have Bicon Frise frisure og det vækker tit stor ståhej når man kommer gående med 2 af slagsen.
Ja, min saks er ’’bare’’ en KW også til 500-600 kr. Jeg er som sagt ikke en prof klipper (jeg nåede kun til første lektion, men blev alligevel inprentet meget om hvordan man holder saksen når man klipper).
Det røde på munden ligner noget hun har hele snuden nede i, eller også slikker hun sig meget om munden? Det jo både over og under skæg der er rødt.
Har du fået afprøvet Super Whitening? Og var det godt?
Mvh. Gitte
for knap 2 år siden
Tak Gitte – ja hun er bare skøn, en rigtig lille bamse :-)
Jeg har fået geléen og brugt den for første gang. Den er helt klar og næsten flydende, man kommer den på enten med fingrene el. med en lille børste, og den skal bare blive siddende i pelsen. Jeg børstede Mille skæg igennem med en lille ansigtskam da geléen var tørret op og jeg bilder mig allerede nu ind at farven er blegnet lidt, men det er jo svært at sige helt præcist – så det er nok godt at jeg har taget et foto som jeg kan sammenligne med om noget tid når jeg har brugt produktet lidt mere. Skal nok komme med en opdatering.
Du har ret i at hun har for vane at slikke sig om munden meget ofte, så det kan godt være årsagen til misfarvningen.
for knap 2 år siden
Hej Gitte
Venter spændt på at hører nyt når du har brugt geléen i nogle dage.
Mvh. Gitte
for knap 2 år siden
Hej Gitte
Hvodan er det gået, hjælper Super Whitening?
Mvh. Gitte
for knap 2 år siden
Hej Gitte,
Ja det virker faktisk – altså det er ikke noget mirakelmiddel som bare tager farven med det samme, men langsomt kan jeg se at det blegner dag for dag. Jeg arbejder på sagen og skal nok sætte et foto ind, men jeg tror det skal have et par uger før det er rigtig godt.
Jeg har tænkt over det du skrev med fødevarer som farver og har set at andre med hvide hunde undgår ting i foderet som laks, gulerod og tomat. Og der er netop laks i Milles nuværende foder – så jeg tror jeg vil skifte til en anden variant når det hun har nu slipper op.
Potedask og god søndag
Gitte og Uldtotterne
for knap 2 år siden
Hej Gitte
Hjælper Super Whitening og er Mille blevet rigtig fin?
Jeg havde også valgt foder med laks og andre fiskevarianter til Zitta, men min dyrlæge siger at proteinkilden skal være kylling og hun kan også bedre lide foderet med kylling (det er enda slanke foder). Jeg er begyndt at give Omega 3 fedtsyre i foderet og begge hunde har fået en rigtig fin og skinnende pels, så det kan varmt anbefales (men det tager et par måneder før end man kan se resultatet).
Mvh. Gitte