for knap 3 år siden
Hej alle sammen
Jeg har selv udstillet i mere end 10 år, nogle år mere end andre. Jeg hører også til dem der syntes det er ærgeligt klubberne ikke vil samarbejde.
Så længe det er den samme standard hundene bedømmes efter og dommerne har en uddannelse, så syntes jeg det burde være hunden der er i centrum, og ikke lige om det er den ene eller anden klub hvor hunden kommer fra.
I Dansk Hvid Schæferhundeklub har vi valgt at alle hunde med en stambog kan fremstilles til bedømmelse / kåring på vores udstillinger, mens hunde uden stambog også kan deltage og få en bedømmelse på lige fod med hunde med en anerkendt stambog.
I resten af året har vi planlagt følgende arrangementer, hvor alle er velkomne.
31. Juli holder vi børnenes og hundenes dag i Byparken ved Avedøre Station og Sadelmagerporten, 2650 Hvidovre. Her kan børn komme med deres hunde og høre lidt om racens historie, og alle børn og hunde får en bedømmelse samt gode råd og det at have hund samt pels- og tandpleje.
Det er gratis at deltage da det er en del af sommerferie aktiviteterne i Hvidovre, og det er fra kl. 11.30 – 15.30.
Det er en rigtig familiedag, hvor der også er loppemarked og mulighed for at forældre og hele familien kan købe lidt at spise og drikke, mens de glade børn stolt er i ringen med deres hund.
Børn i alderen 7 – 16 år kan deltage sammen med deres hund, i dette børne arrangement.
Den 31. Juli holder vi også udstilling for Hvide Schæfere i forbindelse med børnenes og hundenes dag, som afslutning på den dag i Byparken ved Avedøre Station, 2650 Hvidovre.
Den dag kan du også komme og prøve klubbens nye komplette agility bane, som vi netop har fået støtte til fra Hvidovre kommune at købe.
Den 11. september holder vi udstilling i Allerup Gamle Have, Klappen 1, 5220 Odense SØ hvor alle racer er velkomne.
Allerup Gamle Have er en skøn gammel have hvor der er god plads til hundene. Hvis vejret er til det kan du den dag også prøve klubbens nye agility bane der er opstillet.
Den 9 – 10 oktober, holder vi med støtte fra Dyrevelfærdspuljen, weekendtur hvor børn, voksne og hunde kan være med.
Weekenden holdes på Mørkholt Strand Camping, Hagenvej 105 B, 7080 Børkop.
Alle hunde samt deres ejere er velkommen på turen, hvor der også vil være forskellige workshop, ligesom der vil være masser af tid til hygge i den skønne natur ved Vejle Fjord.
Den 20. november har vi i foreningshuset på Avedøre Kasserne i Hvidovre en spændende temadag for alle med interesse for hunde.
Temadagen er åben for alle.
Her på gipote kalenderen kan du læse mere om de forskellige arrangementer, eller du kan maile til fcs@dhsk.dk, så sender vi dig gerne mere om klubbens arrangementer i efteråret.
Du kan også besøge vores hjemmeside www.dhsk.dk som nu er ved at blive opdateret, men her i sommertiden mangler der lige lidt tid, så send en mail eller ring til Frank Sørensen på 36495456 / 2547 2901 eller send en hilsen til Frank Sørensen, Dansk Hvid Schæferhundeklub, Gørtlerporten 42, 2650 hvidovre.
I ønskes alle en god sommer sammen hundene og resten af familien