hej alle cockerfan.

For 3 uger siden overtog jeg en dejlig cockerspaniel på 5 år,meget velopdragen og kan gå løs,da jeg har haft labradorer før så en cocker er helt anderledes.Meget rolig og god overfor andre hunde.
Jeg vil klart anbefale en ældre cockerspaniel til folk der er op i årene,kan som regel godt bo i lejlighed da den ikke er så stor.

Vi har lige fået vores lille dreng på 2 år fra et internat, han er sød og dejlig og ekstrem kærlig, vores problem er at han ikke lyder han navn udenfor.Ikke fordi vi har givet ham nyt navn, det skulle være det samme som da han blev født. Det er helt sikkert en udfordring fordi jeg ikke tør at slippe ham løs på åbne steder da jeg ikke er sikker på hvad han gør.
Han har haft et turbulent liv med nu tre ejere på hans korte liv,det tager tid og tålmodighed at vinde hans fulde tillid. men vi er godt på vej:) så jeg vil sige vær opmærkom på om hunden er dresseret, hvis i vælger en ældre cockerspaniel. For man skal være indstillet på arbjedet der ligger lydighedtræning når de er ældre.

Tillykke begge to med jeres “brugte” hunde. Jeg har for 17-18 år siden prøvet en “brugt” hund og besluttede at jeg aldrig ville gøre det igen. Hunden vi fik var så sød og glad for børnene men havde også haft et omtumlet liv. Den kunne ikke vare alene og kunne ikke være lukket inde i huset. En dag hvor vi skulle noget som den ikke kunne være med til ej heller sidde i bilen, havde jeg fået noget beroligende hos dyrlægen så jeg troede den ville sove hele dagen. Da vi kom hjem lå den udenfor huset og sov. Den havde brudet et velux vindue op og hoppet ned fra taget, selvom den var bedøvet. Vi besluttede efter 3 uger at aflive den da den ikke skulle flere steder hen.
Vivi jeg tænkte at du måske kunne øve indkald i en hundeskov hvor der er hegn omkring. Ellers kan du ikke slippe ham før du kender ham så godt og ved præcis hvad han kan finde på. Hvis han ellers er en god hund er det jo heller ikke noget problem at gå med ham i snor altid, selv om det også er dejligt at kunne lade ham løbe fri i nogen situationer.

Min ældste beagle er også genbrugshund – jeg fik ham 2½ år gammel – Charlie har så været heldig i det han kom tilbage til sin opdrætter fra sin tidligere ejer. Derfor var han måske mindre “spoleret” – da jeg har haft hunde før ham, var jeg slet ikke bange for at kaste mig over en genbrugshund.

Det skal så siges, at det tog længere tid at skabe båndet til ham – da Charlie fra sin tidligere ejer havde været ret forsømt, med hensyn til aktivering, træning eller bare det at være sammen med sit menneske – og det bar han præg af. Vi skulle med andre ord åbne op for tilliden, så han kunne lære at han kunne stole på os.

Via træning, og meget kærlighed fik vi åbnet op for ham, men det tog tid. Da han er en beagle skulle der være en del fokus på indkald – derfor trænede jeg hele tiden indkaldet når jeg gik tur med ham – i ført lang sporline – hver gang han kom mere end 5 meter væk stoppede jeg op og kaldte ham ind – der skal mange guffer med i lommen – men det lykkedes og idag er han en meget lydig beagle der kommer når vi kalder på ham.
Vi har så valgt at få flere beagler efterfølgende – den første fik vi 4 måneder efter Charlie var flyttet ind – og 3 år efter fik vi endnu en – de to sidst ankomnede beagler var hvalpe da vi fik dem.

I dag lever Charlie et aktivt liv i selskab med vores to andre beagler – han er blevet 7 år og er i vigør som aldrig før. Han er glad, tillidsfuld og aktiv.
Jeg ville ikke være bange for at gøre noget lignede – men det kræver en anden tilgang til hunden – vi fik jo så også mange kort på hånden af opdrætteren, som kunne fortælle en del om det liv Charlie tidligere havde haft og med det i baghånden var det noget nemmere at gå til ham.

En genbrugshund behøver ikke at være et problem, det kommer fuldstændig an på, hvad den har oplevet eller måske ikke oplevet.
At man har svært ved at kalde hunden til sig, skyldes næsten altid dårlig prægning eller dårlige oplevelser. Når man får hvalpen med hjem som 8 ugers og den er blevet tryk ved sit nye hjem, er det tiden hvor den skal lære at følge sin ejer, så tager man den ud et sted, hvor der ikke kan ske den noget, en indhegnet boldtbane eller lignende, der må ikke være andre hunde eller mennesker da den så kan blive distraheret, man går rundt hvis hvalpen ikke rigtig følger med, sætter man sig ned og kalder på den klapper i jorden, når den kommer så rose og godbider, husk aldrig gå for langt fra den, da det aldrig må blive uoverstigelig at komme til dig. Alle hunde er flokhunde og nu er du dens flok.
Flokinstinkt skal udvikles, det er nemmest mens hvalpen er ung, da den da naturlig vil følge sin flok, for ellers ville den dø.
Det er ikke umuligt at træne det hos den voksne hund, men det er vanskeliger da hunden ikke er så afhængig af sin ejer, og husk masser af godbider og ros, og ALDRIG-ALDRIG løbe efter hunden, hvis den ikke kommer, så sæt dig ned og vent, rod i græsset find gode ting, når den så til sidst kommer for at se hvad du laver, må du ikke straks smide snoren om halsen på den.
Jeg plejer at sige at de 9 gange lader man den gå igen, og den 10 gang lægger man snor på.
Så det er ikke noget man skal gå igang med, hvis man er stresset eller snart skal på arbejde.

Helle Vibeke

Jeg overtog en dejlig cockerspaniel på 5år,har haft to andre ejere før mig,Hun er lidt forsigtig med andre mennesker,er blevet godt opdraget de steder hun har boet,der er stadig nogen ting det ikke går så godt med,men det med at træne mere med ældre hunde,trorjeg ikke er anderledes end med hvalpe,min cocker kan gå løs og man kan kalde den til sig,sit dæk og stå når det passer hende.Man kan blive lige så glad for en ældre hund som for en hvalp

hej
Har selv overtaget en ældre cockerspaniel,der har boet 2 andre steder,var lidt forsigtig i starten og kan ikke lide at man fører hånden frem mod hovedet,men bagfra gør det ingenting,kan gå løs og går til hundetræning i avedøre,så selv om man har en gammel hund kan man sagtens lære den nye ting,man skal nok bare have lidt mere tålmodighed når man træner.