Hejsa er der nogen der kan hjælpe min i sorg,min cocker spanier er blevet aflivet i dag.Han havde fået kraft,
jeg har haft ham i 12år og han var min bedste ven.
Er der nogen der kan hjælpe mig i, hvordan man kommer vidre.

på forhånd tak

Kære Mikael.
Desværre findes der ingen hurtig hjælp på din sorg. Det er noget, du må arbejde dig igennem. Det er ganske forfærdeligt at miste sin hund, en hund man har haft i mange år, og har holdt rigtig meget af. Måske kan du finde trøst i de mange, gode år, du har haft med ham. Du glemmer ham aldrig, men det bliver lettere at leve med, med tiden.
Jeg ønsker dig alt godt.
Hilsen Lillian.

Tusinde mange tak lilian.
Det var noget der varmede i mit hjerte at du svarede på mit indlæg.
for det er godtnok svært at midste sin bedste ven.
Jeg vil følge dit råd, og tænke på alle de gode år vi har haft sammen, hunden og jeg. Jeg vil lave et fotoalbum til minde om min hund.
tror at det er en god måde at få det bearbejdet på, at se alle de gode billeder hvor han er glad og har det godt.

med venlig hilsen
Mikael

Hej Mikael

Der findes vist ikke nogen hurtig løsning på hvordan man kommer over sådan et tab. Jeg har også mistet en elsket hund i 07. Han blev også aflivet som følge af en svær nyresygdom. Selv når tiden kommer så er man ikke parat overhovedet og de 14 dage der gik inden hans urne kom hjem til mig var meget lange. Jeg og min familie begravede hans urne under vores birketræ som han elskede at ligge under og den dag i dag kan jeg tude når jeg tænker på ham. Han er altid i mine tanker og det tror jeg egentlig er godt for så lever minderne videre.
Sådan vil det også gå i dit tilfælde men det tager tid at få det på afstand – en dag vil du være klar til en ny hund.

For mit vedkommende gik det stærkt da både min mand og min far “pressede” på for at jeg skulle have hund igen. I dag har jeg to beagler så min hverdag er fyldt op – men Pongo som jeg mistede han lever stadig et sted inde i mig og det er jeg glad for – glad for at jeg fik lov at eje ham selvom det kun blev 7 år.

Håber det bedste for dig

-Ina

Hej Mikael,

Ja, selvom nogle ikke kan lide, at man siger det sådan, så er det præcis samme type sorg, som når man mister et menneske, der står én nær. Alle ved, at det er hårdt.

Jeg tror på, at man skal leve med sorgen og savnet, dykke ned i den, ikke fornægte den. Efter en tid kommer man ud på den anden side. Erindringen vil så være tilbage, men den vil let og fuld af gode minder, ikke mere tung og mørk.
Så er det tid til en ny hund – hvis man vil; men ‘sørgeperioden’ skal være ovre først. I modsat risikere man, at den nye hund – der ikke forstår sorg og savn på den måde vi mennesker føler – opfatter ens energi som svag, og dermed føler en pligt til at tage ansvar. Og det giver selvsagt bare en masse problemer.

De bedste ønsker for fremtiden.

vh. Per