for 4 måneder siden
Jeg har absolut intet imod blandingshunde – så længe blandingerne passer sammen og er i samme kategori. F.eks. Jagthund, hyrdehund, brugshund.
Dertil kommer, at man selvfølgelig sørger for der er styr på sagerne. Hunden skal stadig komme fra et godt hjem/evt. opdræt, osv.
Jeg mener man kan få en akkurat ligeså god og ikke mindst sund hund, ved at vælge en blanding, i stedet for en med stamtavle. At en hund har stamtavle betyder IKKE, at forældredyrene er sunde, at hunden er godt socialiseret osv. For at nævne et eksempel; Min tidligere chef opdrætter Nova Scotia Duck Tolling Retrievers. Det er en god og skøn hund – men den har “racedefekter” – akkurat ligeså mange andre renracede og småindavlede hunde. Hun har søgt om lov til at tilføre hendes race og opdræt lidt nyt blod, for at slippe for disse effekter. Hun fik afslag, da racen absolut ikke må tilføres nogen som helst form for nyt blod. Heller ikke selvom racen til sidst kan se en ende på sig selv, pga. indavl.
Min egen Lili er en blandingshund. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg har købt en blandingshund. Hun har alt det bedste fra alle 3 racer (Schæfer, Border Collie og Labrador) – og hun er en skøn hund.
.. Og så skal man lige huske på, at når alt kommer til alt, så er alle hunde blandingshunde. Hvis bare man går langt nok tilbage :)
- Sidst men absolut ikke mindst, så forstår jeg
IKKE de der i dagens DK anskaffer sig en hund med muskel/kamphundeudseende, uden at man har papirer på den. Der figurerer efterhånden
MANGE hunde, under navnet “Boxerblanding” – selvom hunden aldrig har set skyggen af en Boxer. Om man gør det for at snyde udenom hundeloven, eller man bare er hamrende uansvarlig, det kan jeg kun sætte spørgsmålstegn ved. Fakta er bare, at det er hunden det går ud over, hvis man ikke kan bevise dens “lovlighed”.