Hej.
Jeg har en chihuahua tæve på snart 1 år.
Hun har indtil videre været glad, udadvendt og rolig men her den sidste måneds tid har hun hakket ud efter folk og har fået min en. Hun hakker også ud efter mig hvilket hun aldrig har gjort over for nogen før. Jeg har med vilje trænet hende siden jeg fik hende med at lægge min hånd helt ned i hendes mad så hun altid har været vant til at folk rør hendes med. Hun bider ikke i madsituationer men ellers kan det lige pludselig komme. Det eneste nye der er sket i hendes liv er at vi har fået en rottweiler/dobberman hvalp som hun har det rigtig godt med og leger meget med.
Jeg kan ikke forstå hvor den agressivitet lige pludselig kommer fra så HJÆLP , hvad kan det skyldes og hvad kan jeg gøre for at stoppe det ?
MVH Freja
Kære Freja
Det er en ubehagelig situation at stå i, som desværre rigtig mange oplever.
Det er faktisk en meget stor ting, at få en hvalp i huset - også for den 'gamle' hund, som i jeres tilfælde ikke er ret gammel. Så det kan rent faktisk have påvirket hende mere end I måske tror.
For at få løst problemet, er det altafgørende, at I finder årsagen til hendes adfærdsændringer. Til det, vil vi anbefale jer at kontakte en professionel adfærdsbehandler, som kan lave en udredning af problematikken og hjælpe jer med at lave en handleplan, som I kan følge.
Vi vil ikke begynde at komme med en masse råd til hvad I kan gøre, udover at undgå at sætte hende i situationer, hun ikke kan håndtere, indtil I har fundet ud af hvad problemet bunder i og hvordan I skal handle på det.
Det kan være rigtig svært, at håndtere, hvorfor vi også vil anbefale jer, at få hjælp til det hurtigst muligt.
Skæld hende ikke ud, når hun reagerer uhensigtsmæssigt - det gør blot situationen endnu værre ved at hun bliver mere frustreret og i værste fald mister tilliden til jer.
I er meget velkomne til at kontakte os på mail eller tlf. hvis I har brug for en uforpligtende snak om problemet eller evt. en henvisning til en behandler i jeres område.
De bedste hilsner
Line og Tore
Alpha HundeadfærdsCenter
www.alpha-center.dk
alpha@alpha-center.dk
40757324/42367900