Der er 543 annoncer og 101778 registrerede brugere

Min hund er lydfølsom

Help_64

Jeg har en lille Coton tæve på godt 7mdr. Sille hedder hun. Jeg ved ikke om lydfølsom er det rigtige ord, hun reagere voldsom på høj eller pludselige lyde. Det er svært for mig at sige konkret hvilke lyde. Det er meget lige når en græsslåmaskine eks. starter, låget til en skralde spand bliver lukket, en hund hun møder pludselig gøer fordi den vil lege osv. Vi var meget nervøs for hvordan hun ville tage nytåret, og der var intet at mærke hverken i løbet af dagen når der kom nogle enkelte brag eller kl.24.00 . Så jeg har svært ved lige at forklare hvilke lyde det er. Hun er begyndt at gø af fugle kvider, eller når en i opgangen lukker en dør. De første ting jeg nævner reagere hun på ved at tage hallen mellem benene og virke nervøs. Hun virker ellers meget tryg ved os og har tillid til alle mennesker og hunde indtil en 'pludselig' lyd. Hun virker ellers som en glad hun og siger folk også tit til os. ' Sikke en glad hun' og 'hun er da ikke bange af sig'. Men alligevel... Jeg vil rigtig gerne hjælpe hende af med det. Men jeg har faktisk ingen ide om hvordan. De fleste artikler og brevkasse indlæg jeg kan finde er som regl omkring nytår. Når vi går forbi og lyder kommer prøver jeg at tale beroligende til hende, ikke pyller om hende med tale med hende og forklare hende hvad lyden er. Jeg har hørt noget om at man kan få nogle cd'er man kan sætte på? Jeg vil rigtig gerne have lidt redskaber til hvad man kan gøre ? Synes nemlig det er synd for hende. For hun kan rigtig godt lide at komme ud!

Håber du kan hjælpe lidt.

Mvh Thilde og Sille


Warning_64

Kære Thilde

Umiddelbart lyder din hund, som en sensitiv hund på trods af hvad folk siger om at hun ikke er bange af sig.
Nogle hunde reagerer mere på lyde, der er mere svage end brag og buller. Lidt ligesom at nogle hunde bedre kan håndtere lidt hård massage frem for blide berøringer.

Det er dog svært at give dig nogle helt konkrete råd til hvad du skal gøre udover at være god til at tage hende med på miljøtræning, så hun i hvert fald får lov til at opleve nye ting.
Hvis hun bliver nervøs, kan det måske hjælpe at få hende til at bevæge sig lidt hurtigere - fx løbe lidt med hende, så hun får spændingerne ud af kroppen.

Hvis hun er lidt sensitiv kan massage være godt for hende - det løsner spændinger og virker stressreducerende.

Dog vil vi nok anbefale dig, at kontakte en professionel adfærdsbehandler, som kan vurdere hende og hvordan hendes generelle temperament er. På den måde, er det nemmere, at finde ud af hvordan du bedst håndterer hende.

Du er hjertelig velkommen til at kontakte os for en uforpligtende og uddybende snak om din hund.

De bedste hilsner
Line og Tore
Alpha HundeadfærdsCenter
www.alpha-center.dk
alpha@alpha-center.dk
40757324/42367900

 Tilbage til brevkassen