De fleste har sikkert prøvet at overhale en med-billist, og set at bilisten har en hund med som passager. Nøøj en sød hund der sidder der på passager sædet tænker man.
Fatale konsekvenser
Hvad de fleste ikke tænker over, og slet ikke bilisten med hunden, er at en “løs” hund i en bil kabine kan få slemme konsekvenser.
Hvis man antager at en mellem hund vejer 18-25 kilo, så kan de fleste nok forestille sig at den vægt vil blive fleredobbelt hvis man køre galt med eksempelvis 60 km i timen, og hunden flyver gennem bilen.
Det er ikke kun farligt for hunden, og dem som sidder i bilen. Det er også farligt for andre bilister, cykelister og i det hele taget folk omkring bilen.
Ved et frontalt sammenstød vil en løs hund på bagsædet blive kylet gennem bilen med voldsom kraft, og den er der ikke nogle der har lyst til at få i nakken.
Farligt og dumt
Ud over at det er dødsens farligt, så er det også dumt. Endnu værre er det naturligvis hvis du kommer ud for et uheld, og hunden skader andre. Og det er uanset størrelsen på hunden. Selv små hunde kan gøre stor skade.
Der er 3 måder du kan sikre din hund (og dig selv).
Hundebur.
Man kan få et bur til stort set alle racer, og de fleste passer i baggagerummet på en st. car. Det er nok den mest sikre måde, og buret har den fordel at du også kan bruge det andre steder. Eksempelvis på udstilling, i din have osv. Ulempen ved et bur er, at de er forholdsvis dyre, og du kan ikke have det med hvis du ikke har en st. Car.
Hunde net
Hvis du har en St. Car, men ikke vil investerer i et hundebur, så er løsningen et hundenet. Hunden kan sidde løs i bagagerum, men der skal være sikkerhedsnet mellem bagsæde og bagagerum. I langt de fleste biler er nettet der på forhånd, i andre modeller skal du ud og købe.
Sikkerhedssele
Har man ikke en St. Car, så er både sikkerhedsnet og bur udelukket. så er der kun sikkerhedssele tilbage. Der findes rigtig mange gode modeller, lige til at spænde på den normale sele i bilen. Priserne ligger fra et 200 – 700 kr. Alt efter størelse og mærke.
God sommerferie, og husk at sikre hunden i bilen :)