Oprettet 29. marts 2024

Bayersk Bjergschweisshund (BGS), hund, 6 år





Placering
Placering
4682 Tureby



Annoncebeskrivelse

Saga er en skøn tæve på 6 år (april ‘18) af racen Bayersk Bjergschweisshund (BGS). Hun er en god familiehund, men kræver en aktiv hverdag, hvor hendes fantastiske næse kan blive udnyttet enten i form af schweiss-arbejde eller anden sportræning. Saga er en arbejdskrævende hund med meget gå-på-mod (racemæssigt) og hun er til tider meget selvstændig og enerådig. Hun knytter sig meget til sin familie, men især til én person i husstanden. Saga kan godt være alene hjemme en hel dag, men vil stortrives med selskab. Hun kan også med andre hunde og har intet imod børn, men vil egne sig godt til den aktive jæger, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Saga er en smidig og muskuløs hund med brug for fysisk motion og beskæftigelse. Saga er udredt hos dyrlæge i sensommeren 2023 efter at hun et par gange om året har haft epileptisk-lignede anfald. Hun er diagnostiseret med for lavt stofskifte, som hun får medicin for dagligt og som kræver blodprøvekontrol 1-2 gange om året ved dyrlæge. Siden Saga startede op i medicin august 2023 og til nu har hun ingen anfald haft. Hun er samtidig vægtreguleret med et tab på ca. 8 kg, hvilket også kan have haft indvirkning på hendes helbred. Hun skal derfor ikke fodres med (for mange) godbidder ved siden af hendes kost. Saga er brugt til schweiss på vildsvin i Sverige for nogle år tilbage, hvilket hun gjorde til perfektion - hun er engageret, udholdende og selvstændig i sit arbejde. Pga. sygdom og dødsfald har det ikke været praktiseret de sidste 2 år, man skal derfor nok forvente lidt genopfriskning/træning (konsekvent, varieret og uden hårdhed). Prisen er ikke altafgørende, så hvis du kan tilbyde Saga et hjem hvor hun kan blive brugt til det, hun er skabt til inkl. et godt og blivende hjem, så lad os snakke om det. Saga er avlet i Tyskland og har kun haft en familie i sit liv.

Oplysninger:

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.