To gange

Oppe på fritløbsområdet var der flere andre hunde som vi kender godt, heri blandt en ung schæfertæve der godt kan være lidt skarp. Hun har tidligere været efter Luffe, men han har sagt fra overfor hende og de har gået fint side om side i lang tid – han gider bare ikke at have hende for tæt på og det har hun længe respekteret. Men i dag var hun ekstra oppe på mærkerne, styrtede meget rundt og havde masser af energi og pludselig var hun over/efter Luffe med voldsomme bevægelser og dyb gøen. Luffe blev selvfølgelig rigtig forskrækket, og flygtede og skreg i vilden sky. Heldigvis var jeg så tæt på ham, at jeg straks kunne gå imellem og så må jeg indrømme at jeg brølede Schæferdamen lige ind i hovedet, at hun skulle lade min hund være og gå over til sin mor. Hun fattede heldigvis straks budskabet og parerede ordre! (Hun har vist en lidt tilbagestrøget frisure her til aften, he, he)

Lidt senere kom to småpiger derind med en lille Jack Russel tæve (klædt i lyserødt – ja hunden!!). Jeg  har mødt den der én gang før med pigernes mor og da gik det helt galt fordi den desværre har et temperament af den anden verden. Den bliver irrettesat nogenlunde sådan her: "Neeej fy da føj det må du sandelig ikke lille ven!" Nå, i første omgang havde pigerne den i flexline, så det gik OK, men pludselig fik de den "geniale" idé at slippe kræet løs, hvorefter den satte direkte kurs mod Schæferdamen og uden tøven gik til angreb. Schæferen holdt sig selvfølgelig ikke tilbage og satte sig til modværge, hvorefter den lille pev og hylede som om den var den forurettede part! Schæferens "mor" valgte derefter at fortrække fra området, men vi var nogle stykker som fortsatte vores tur – troede egentlig også at småpigerne havde taget deres hund og var gået. Men der tog jeg fejl for den kom pludselig springende i rask tempo. Min Mille er ikke nogen bangebuks og hun stillede sig op i sin mest imponerende positur, hvorefter den lille lavede en afværgemanøvre (begyndte at snuse i græsset). Desværre var vi ikke kommet halvvejs rundt på turen før den lille "bitch" (det må man vist godt sige om en hunhund, ikk?) fór lige i hovedet på Mille, som tog til genmæle. Heldigvis var jeg igen lige ved siden af og kom hurtigt imellem de to – og endnu en gang var der en hundedame som fik en ordentlig balle. Den lille ejer kiggede forskrækket på mig – det er altså bare ærgerligt, så må hendes forældre lære hende at deres hund ikke egner sig til at løbe løs blandt andre hunde.

Jeg fik hurtigt kaldt begge hunde til mig, satte snor på og gik hjem. Øv og atter øv hvor var det en dårlig tur – håber bare at jeg fik vist mine egne hunde at jeg er der for dem og til hver en tid vil forsvare dem. Heldigvis kom ingen af dem fysisk til skade.

Potedask fra

Gitte og Uldtotterne

5 kommentarer

Lillian Kyed

for cirka 2 år siden

Hej Gitte.
Det er s….træls, når nogle hundeejere (uanset størrelse) ikke har styr på deres hunde. Dejligt at uldtotterne ikke kom nogen til.
Hilsen Emma, Paw og Lillian

Gitte og Uldtotterne

for cirka 2 år siden

Tak for din kommentar Lillian – Uldtotterne har det som sagt fint, og har fået et halvt griseøre hver til at hygge med ovenpå den kedelige oplevelse :-)

Susanne Larsen

for cirka 2 år siden

Rart at vide at MOR passer på :o)

Og schæferen, med tilbagestrøget frissure, kan jeg lige se for mig :o)

Hilsen
Sus & Romeo

Per Lau Jensen

for cirka 2 år siden

Hej Gitte,

Du fik vist dig som den flokleder, du bør være. Det understreger overfor dine egne hunde, hvem der tager beslutningerne, og det er jo fint.

Men det er godt nok irriterende, at andre hundeejere ikke har forstået deres rolle. Naturligvis kan der altid opstå ballade imellem to hunde, og derfor bør man ikke være for langt væk; men hvis ens egen hund er en børste, så skal den selvfølgelig ikke gå fri blandt andre hunde.

Bølleschæferen og jeg havde selv en oplevelse med sådan en dræber-Russel, som refereret for nogen tid siden på bloggen. Vi havde også en situation med en rottweiler fornylig, der gik løs, mens schæferen var i snor; men den reagerede heldigvis, som den burde, da jeg gik imellem med en hævet arm og et optimistisk ‘Cesar Millan fingerknips’ ;o)

vh. Per

P.S. Tilbagestrøget frisure er også noget schæferen her hos mig kender til – ikke mindst når han har gøet af pudlen fra Bygaden og ejeren, hende med det høje, blåvoilette hår, har skældt ham ud for at være en dræberhund :o)

Gitte og Uldtotterne

for cirka 2 år siden

Hej Susanne og Per
Tak for kommentarerne – altid sjovt at få lidt respons på indlæggene :-)
Jeg bruger normalt heller ikke at råbe ad hunde, men problemet i går var at det var blevet temmelig mørkt og jeg ved at Schæferdamen er svær at få øjenkontakt med når først hun går i selvsving. Jeg har mange gange prøvet at kommunikere med fremmede hunde udelukkende med kropssprog uden at bruge lyd – det er rigtig spændende, især når det lykkes naturligvis!
For lige at runde historien af, så fik jeg også selv et skrub da to lalleglade labrador-tøser i deres kåde leg kom til at drøne lige ind i mit ene knæ – resultatet er at jeg i dag har et meget stort og ømt blå-lilla mærke. Så man kan sige at vi alle tre “fik noget ud af turen”, hmm!
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne

Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.

Klik her for at logge ind og skrive en kommentar.