Solsortefed
af Per Lau Jensen (www.perlaujensen.dk). Flere fotos og indlæg på www.dagemedenschaefer.blogspot.com.
Hver morgen går jeg ud med bølleschæferen, så han kan gøre, hvad schæfere nu skal gøre dér om morgenen.
Når vi kommer tilbage til verandaen og hoveddøren, så får han en lille hundekiks. Derefter tager jeg den store pose med fuglefrø, beder schæferen blive stående på verandaen, og går ned i haven. Jeg drysser så meget, der kan ligge ud på det tilfrosne fuglebad. Det fungerer som foderbræt, så længe foderhuset står i kælderen til reparation. Stråtaget er utæt, og der var vist også noget med tagrenden.
Schæferen glor altid fuldstændig uforstående på mig, når jeg drysser endnu en mængde fuglefrø ud. Han har for længst snuset til posen med fuglefrø og rynket på schæfernæsen:
”Giver du virkelig penge for dét?”
Schæferen mener, at det er okay at fodre dyrene, så længe det er schæfere. Han har ikke forstået konceptet med fugle, som altid flyver alt for lavt hen over schæfersnuden i hans have. Jeg har forsøgt at forklare ham om fuglene i vores have: Solsorte, gråspurve, gul vipstjært og dem med det røde bryst, som vistnok er rødhals.
Schæferen synes, at de fugle får alt for meget opmærksomhed.
”Har du ikke lagt mærke til, at solsortene her i haven er blevet federe end i alle andre haver?” råber schæferen oppe fra verandaen.
Tags: Dage med en schæfer
4 kommentarer
Jeg kan se ham for mig...det eeer da også snyd at der er andre væsner til for schæferens herre....her var det så hyggeligt at se fuglene på brættet fra spisebordet....meeen....6 dejligt fede ladekatte mener hver især at hvis man sætter sig i huset flyver fuglene ind i munden på dem!!!! så nu må fuglene nøjes med mejsekugler...ærgeligt . Ane og pomserne...(misserne?)
Det var da ærgeligt med dine fugle, Ane. Den situation, med fede katte på brættet, tror jeg ikke, at schæferen ville foretrække. Han jager katte seriøst, mens han bare skuler til spurvene.
Der var dog én gang, hvor han trak næsen til sig for en kat. Det var en dag, hvor han meget interesseret stak hele det lange snudeskaft ind i noget halvmeterhøjt græs. Jeg kunne ikke se, hvad der var så interessant, regnede med at det var en duft.
Åbenbart lå der en kat. Og pludselig trak schæferen snuden til sig, mens næseblodet sprang. Så han havde fået én med en sylespids katteklo. Det lo jeg meget af.
"Så du den ikke?" forsvarede schæferen sig. "Det var en sabeltiger. Den var to meter lang!"
vh. Per
Hunde og deres smagsløg: spørg lige islandshunden her, om solsikkekerner smager godt? Den har ikke tid til at svare, har for travlt med at tygge...
Hej Kaj,
Ja, hunde er også forskellige på smagsløgene, må vi konstatere. Jeg kender en hund, som spiser flere slags frugt og grøntsager, mens bølleschæferen her simulerer brækfornemmelser, hvis noget grønt kommer i nærheden af hans følsomme snude.
"Det skal være råt og rødt indvendigt!" forlanger han.
Så rækker jeg ham en tomat .... ;o)
vh. Per
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.





