Endelig var det tid til vi skulle afsted, og hvor var det FEDT at de andre hunde skulle blive hjemme! Mig og Casey vimsede rigtig højtidelige forbi dem da de fik deres "farvel-mor-kommer-snart-igen" hundekiks, og iført vores nye halsbånd gik det så afsted med bil og Campingvogn. Jeg HADER at køre bil, men Casey er ligeglad, men hun ved jo heller ikke bedre. Endelig kom vi frem til det her Camping halløj, jeg var edderspændt, men det viste sig hurtigt at det var helt helt anderledes end jeg havde troet! Knapt var vi ankommet stak vores far sådan et spyd tingest i jorden og så blev vi begge to BUNDET !!! Hvad mener du..?? Sikken en frækhed, det er jo enormt pinligt sådan at stå fasttøjret når man er en stor stærk hund som mig! Og Casey der aldrig rigtig har prøvet det før, var overbevidst om at hun kunne flyve…. hver gang der kom nogen forbi vores plads, løb hun ALT hvad hun kunne ud for at jage dem væk og – hver gang fik hun sig en ordentlig flyvetur fordi snoren jo holdt hende tilbage.. Jeg sagde gentagne gange til hende at det altså ikke var smart, men hun ville bare ikke høre. Jeg tror altså at der var mindst én million farlige mennesker på den dersens campingplads! Mig og Casey var nødt til at gø og forsvare vores plads hele aftenen, der kom hele tiden nye fremmede folk forbi, og mange af dem havde endda andre hunde med. I kan tro mig og Casey lovede dem allesammen bank hvis de nærmede sig vores plads! det var virkelig anstrengende og vi fik knapt lukket et øje hele natten. Der var mærkelige lyde overalt, ugler der tudede og mange nye dufte så man blev helt rundt på gulvet.
Næste morgen sagde vores mor glad "Kom nu skal vi vise Casey vandet" Åh, nej tænkte jeg – de vil drukne hende!! Ved de da ikke hvor farlige de der bølger er? De spiser jo små hunde!! Men vi blev bare trukket afsted ned til stranden, jeg sørgede for at holde mig så langt væk fra havet som overhovedet muligt, og måtte finde mig i at min mor kaldte mig en kylling og alt sådan noget sludder! Men heldigvis lod Casey sig heller ikke narre, hun forstod straks at det var pisse farligt det dér vand, og spænede så hurtigt hun kunne i den anden retning. Vi gik langs med vandet i lang tid, det var nu dejligt nok – så længe jeg kunne holde godt øje med det og jeg fandt både en død måge og nogle døde fisk – men min mor vile ikke engang lade mig og Casey rulle os i det! Det forstår jeg altså ikke – de er bare mærkelige de mennesker, fatter de da ikke at man skal kamouflere sin duft? Da vi kom tilbage til vores campingvogn ventede der endnu en ydmygelse på os…. vi skulle have skyllet benene i ISKOLDT VAND…. vores mor sagde at hun ikke ville have sand med ind i vognen, ej hvor var det altså bare træls og koldt! Jeg var rigtig godt fornærmet da vi endelig fik lov til at komme ind og ligge i sofagruppen. Heldigvis gik turen efter to dage hjemad igen. Casey syntes det havde været sjovt – men hun er jo også kun et barn som ikke forstår livets alvor og hvor galt det ville have gået med vores "mor og far" hvis ikke vi havde gøet og jaget alle de fremmede folk væk hele tiden!
Nej jeg sov hele vejen hjem i den dumme bil, og gad ikke engang rigtigt hilse på Igor, Sabby og Lady – næh jeg patruljerde kun lige en enkelt omgang omkring gården, og så gik jeg til ro i min yndlingskurv – og nu har jeg sovet i 4 timer og er stadig SÅÅ træt! Og så sagde min mor endda om ikke jeg syntes det havde været dejligt afslappende at være med på camping…… NOT tænkte jeg bare!
hilsen en træt Ayla
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.