Luffe "bad om hjælp" i dag

I dag var jeg ude at gå med hundene midt på dagen i det flotte forårs solskin – skøøønt! Vi var nede på det jeg kalder "engen" som er et stort græsareal omkranset af et lille bælte af træer. Her kan hundene rigtig få lov til at løbe frit rundt – noget som passer dem særdeles godt, især Luffe.

Efter et stykke tid satte jeg mig på en bænk og puttetrolden Mille sprang straks op for at blive nusset og nyde solen sammen med mig (hun sad faktisk med lukkede øjne og vendte hovedet mod solen præcis som om hun slikkede solskin :-), hvorimod Luffe gik sine egne veje og som altid skulle ud i vildnisset for at snuse og rode rundt :-)

Pludselig kom han til syne på græsset ca. 30-40 meter fra mig, men han lagde sig bare ned og begyndte at gø – ikke ophidset, men stille og roligt med korte intervaller. Først tænkte jeg "fjollede hund" og forventede at han ville komme hen til mig, men det gjorde han ikke. Efter lidt tid rejste han sig med besvær og humpede 2-3 skridt hen imod mig på 3 ben!! Så kan det nok være jeg kom op fra bænken i en fart og hen til ham for at se hvad der var i vejen. Det viste sig at han inde i krattet havde fået viklet sin lange hale ind i nogle modbydelige grene fyldt med små spidse torne. Grenene sad godt fast i halen og gik ind mellem hans ben (der hvor huden er tynd og fri for pels) og ned under den ene pote. Stakkels Luffe, her havde han prøvet at kalde på mig for at få hjælp og så ignorerede jeg ham bare.

Der kan man (igen) se, hvor kloge vores hunde er - vi skal bare lære at forstå hvad de "siger" til os.

Potedask fra

Gitte og Uldtotterne

 

3 kommentarer

---

Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.

Klik her for at logge ind og skrive en kommentar.