Et "plonk" i hoften!

af: Gitte og Uldtotterne
Udgivet 20/01-2010 15:24

Uldtotterne var til det årlige sundhedstjek og vaccination i dag. De skulle både have alm. vaccine og rabies, og i maj måned skal de så have taget en antistoftest, så vi bliver fri til også at kunne tage dem med til Sverige. Det gik fint nok med vaccinerne og deres kæledyrspas er nu opdaterede.

MEN, de blev jo også undersøgt og jeg blev spurgt om der var noget særligt der skulle kigges på. Jeg nævnte at Mille af og til giver et skrig fra sig hvis hun f.eks. ligger hos en af os og vi så rejser os så hun skal flytte sig. Det er slet ikke hver gang, men det sker af og til - vi havde talt om at hun måske var lidt hysterisk og blev en smule mopset over at blive flyttet på. Hun har to gange før fået undersøgt "bevægeapparatet" som det så potetisk hedder og hver gang fik vi at vide at hun var meget smidig og helt OK. Men denne gang var der pludselig noget som sagde "plonk" i den venstre hofte. Dyrlægen var meget pædagogisk og viste på en model, hvad det er der sker når knogleleddet glider af mod kanten af det leje den ligger i. Hun beroligede mig med at Milles "problem" ikke er ret stort og at det ikke er noget som kræver operation el.lign. Hun skal nu røntgenfotograferes om en uge, så de er helt sikre på præcis hvordan det ser ud derinde og så skal hun til fysioterapi! Sammen med fysioterapeuten skal jeg sammensætte et program af øvelser som jeg dels skal gøre med hende hjemme og dels skal hun gå til vandtræning på løbebånd (skønt når man har en hund som kræver at pelsen bliver fønnet!!). Dette skal gøres for at opbygge musklerne omkring hofteleddet, så det bliver holdt på plads. Samtidig med røntgen, skal hun også have en tandrensning og have lukket et lille brok som hun har på maven.

Luffe fik også undersøgt sine hofter - de er helt fine. DOG har han en lidt løs knæskal på sit venstre bagben. Det er slet ikke noget som giver ham nogen gener - meeen alligevel er det ikke så sjovt at få at vide :-( Han havde betændelse i det ene øre (havde godt lagt mærke til at han gnubbede ørerne mod gulvtæppet i den senere tid), så han får nu øredråber og skal have det i 10 dage.

Jeg er selvfølgelig glad for at mine elskede hunde kan hjælpes med de problemer som blev opdaget i dag, men jeg må indrømme at jeg lige nu er lidt mat og en smule trist for jeg troede jo at deres helbred var helt perfekt.

Potedask fra

Gitte og Uldtotterne

Tags: Uldtotternes Univers

5 kommentarer

af: Ane Vallensved Schwartz
d. 22/01-2010 00:00

NEj hvor er det synd for jer... men det kan da afhjælpes...det er så trist når vores babyer bliver syge... da Rødtop var lille hoppede hun forkert da sofaen var måle
t...ramte sofabordet med et GONK fald forkert ned og forstuvede bagbenet...har lige siden gået som en fuld sømand når hun rejser sig.. men er sund og rask...siger dyrlægerne. MEN Mille og Luffe er da unge hunde ikke?det med en lettere løs knæskal kan da ikke betyde operation?Netop pomsere har tendens til knæluxasioner har heldigvis intet her...så bør man ikke avle på dem.stort potedask fra familien Rødtop og Ane

af: Gitte og Uldtotterne
d. 22/01-2010 10:40

Jo de er ikke så gamle - Mille er 5 og Luffe er 3 år. Luffes knæ er ikke noget der p.t. giver ham problemer - dyrlægen sagde at det er meget almindeligt hos mange små racer, og at Luffes er i så mild grad at det ikke er noget der skal gøres noget ved. Men bare det at han har det er da lidt øv - det kan jo også udvikle sig over tid. Milles hofte skal jo heller ikke ligefrem skal opereres, men der skal arbejdes med hendes muskulatur så den bliver stærkere omkring hofterne. Dejligt at man kan være med til at gøre noget på et tidligt stadium. Jeg skrev indlægget lige efter jeg var kommet fra dyrlægen og humøret er da også blevet bedre siden, men jeg er ikke så stolt ved at hun skal i nakose på næste onsdag.

af: Ane Vallensved Schwartz
d. 27/01-2010 19:37

er det denne onsdag hun skulle i narkose? det er ikke rart, nej, lille Otto havde dobbelte hjørnetænder og de nye sad under tungen... dyrlægen sagde UD...NU... så det kom de i fredags har et billed du får at se ved lejlighed, me3n det gik fint og tænderne er på plads....regner med nyt fra dig (GODT,HELST, Gitte) stor vovelig hilsen pomserne og Ane.

af: Gitte og Uldtotterne
d. 28/01-2010 15:07

Hej Ane,
Hvor er du altså sød :-) Det var rigtig at det var i går onsdag at jeg havde tid til Mille, men desværre var vejret helt forfærdeligt her hos os, så jeg var ikke meget for at køre i det vejr og kunne heller ikke regne med at min mand kunne tage med ud at hente hende (han er ansvarlig for snerydningen i vores kommune). Jeg fik derfor udskudt tiden til næste tirsdag.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne

af: Ane Vallensved Schwartz
d. 07/02-2010 12:31

ja, det snevejr, ...vi skal op af en markvej gennem nabogården, der har vi præsteret at køre ligeud på marken istedetfor at svinge udenom gården ...3 GANGE (indtil nu)... men men men ...hvordan gik det så i tirsdags med Mille...hvis du altså kom afsted...for "kong vinter"driller jo stadig...så din mand blir jo ikke arbejdsløs foreløbigt da!... man siger intet nyt er godt nyt, men alligevel, fortæl! Stort potedask fra Ane og pomserne. ps. billedet af Otto er under pleje i forum.

Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.

Klik her for at logge ind og skrive en kommentar.

Tags

Hund hvalpe Kamphunde Dage med en schæfer jagt jack Russell dyr larm mennesker At "lege" ved helt grtis hjemmeside Uldtotternes Univers Dogcamp hundens Tarv træning mus tapet Jack farvel terrier strand vandhund Lillian Kyed Facebook Gipote.dk corgi trænning hvalp hunderace muskelhunde gode muskelhunde loke Hunda Sverige campingtur hundetræf Odense små hunde norwich HUNDELEG! tag hundeskilt hundetag hundetegn amager københavn hundetræning drægtig charmerende køn dygtig triks sne schæfer legetøj hund smart ottosson føde bevægelser dievorter hvalpekøbere stumphalede korthalede dansk svansk gårdhunde diegivende internet ferie med hund privat ferielejlighed i Vejle www.hundedagplejen4ben.dk FORBUD 13 HUNDERACER fødsel dansksvensk gårdhund trygge nysgerrige opblødt foder ella en skibshund Carina Andersen fældning thailand ferie Agility hundesport hundeferie sort spids spiser sin egen lo.... Aldrig Hundens Skyld! salg guldklumper labrador Reklame-jack russell terrier-just a gigolo-hundestjerne justenborg besøgsven plejehjem Czechoslovakian wolfdog tjekkoslovakisk ulvehund Pandora van Goverwelle
ME-12.04.10

Fortæl en ven om Gipote.dk

Luk annoncen